FirstFarms A/S har i 2019 realiseret en vækst på 32 procent i omsætning og et resultat på 29,0 millioner kroner før skat mod 11,5 millioner kroner i 2018, skriver FirstFarms i en pressemeddelelse.

Årets resultat er blandt andet udtryk for en effektiv produktion i et generelt gunstigt 2019-marked, særlige gunstige markedsvilkår for svinekød samt et vedholdende fokus på omkostninger.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Resultatet er historisk godt og tilfredsstillende, siger adm. direktør i FirstFarms Anders H. Nørgaard og fremhæver en anden væsentlig årsag til resultatet:

- 2019 blev året, hvor vi høstede effekten af vores ambitiøse vækststrategi. Siden 2016 er vores selskab udvidet med tre nye selskaber med nye produktionsenheder. Dermed er risikospredningen blevet styrket både på geografi og driftsgrene, ligesom det er en stor styrke og sikkerhed, at vores mælk, kød og korn afsættes til lokale fødevarevirksomheder.

Forventninger til 2020

Som opfølgning på et stærkt 2019, forventer FirstFarms et stabilt 2020 med et EBITDA-resultat i niveauet 80-105 millioner kroner og et EBIT-resultatet i niveauet 30-55 millioner kroner.

- Vi forventer, at 2020 bliver et indtjeningsmæssigt flot år for svineproduktion i EU som dog kan blive volatilt. For afgrøde- og mælkeproduktionen forventes et stabilt år med uændrede priser på niveau med 2019. Effektiviteten i vores mælkeproduktion forventes forbedret forhold til realiseret i 2019. I 2020 vil vi konsolidere produktionen inden for nuværende forretningsområder, skriver FirstFarms.