Corona-krisen bliver næppe årsag til en fødevarekrise, lyder det fra en ekspert i fødevareøkonomi fra Københavns Universitet. For udbud og efterspørgsel på fødevarer ændrer sig stort set ikke, og på globalt plan er fødevarelagrene fyldt bedre op end nogensinde før.

Det kan godt være, at verden står over for en økonomisk krise som følge af corona-pandemien. Men landbruget og fødevareforsyningen slipper med stor sandsynlighed nådigt igennem corona-krisen, og ingen af os behøver at bekymre os om mangel på mad eller vilde prisstigninger på de basale fødevare, skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Det er den klare overbevisning hos seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han er ekspert i fødevareøkonomi og sidder med i den EU-ekspertgruppe, som blandt andet skal vurdere, hvordan corona-krisen vil påvirke landbruget.

- Der er ingen tegn på, at vi får en fødevarekrise inden for de næste 1-2 år. Corona-krisen piller ikke grundlæggende ved udbud og efterspørgsel på fødevarer. Afsætningen er relativ konstant, fordi vi forbruger cirka det samme som normalt, og fordi handlen på tværs af grænser fortsætter, siger Henning Otte Hansen.

Infrastrukturen og transportmulighederne for landbrugs- og fødevareprodukter er indtil nu kun påvirket af krisen i mindre grad, og flaskehalse, mangelsituationer m.m. vil ikke opstå i større omfang, idet for eksempel supermarkeder, der løber tør for bestemte fødevarer ret hurtigt kan få dem leveret, lyder det fra Henning Otte Hansen. Dog er særlige sektorer, som er afhængige af udenlandsk arbejdskraft og åbne markeder, på kort sigt sårbare her under nedlukningen af landene. Det kan for eksempel være frugt- og grøntsagsavl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ingen mangel på mad foreløbigt

Men intet i markedet peger på, at vi i Danmark eller på globalt plan kommer til at mangle basale fødevarer foreløbigt. Verdens korn- og fødevarelagre er historisk store og kan bruges som stødpude, hvis nogle lande begynder at eksportere mindre. Derudover ser høsten rundt om i verden foreløbigt god ud.

- Når store korneksportlande som Kazakhstan og Rusland begrænser eller overvejer at begrænse deres korneksport, kan alene forventningerne om det skabe prisstigninger. Men det er ikke nok til at skabe en egentlig fødevarekrise med længerevarende, globale prisbobler, siger Henning Otte Hansen i pressemeddelelsen.

Det er kun i det værst tænkelige scenarie, at landbruget og fødevaresektoren for alvor vil bløde, mener Henning Otte Hansen. Det vil være et scenarie, hvor krisen varer adskillige år og udvikler sig til en global depression, og hvor landene indfører protektionisme og handelsbarrierer. Her vil de mest eksport-afhængige landbrug som det danske især blive ramt. Selv tror han dog ikke på, at det scenarie bliver virkelighed.

Danskerne har mindst at frygte

Når der alligevel har været eksempler på stigende kornpriser i de seneste uger, kan det ifølge Henning Otte Hansen bedst forklares med en panikreaktion fra købernes side og ingen bagvedliggende markedsforhold. Det samme gælder den hamstring af fødevarer, som vi så nogle steder i Europa, da corona-krisen blev alvor.

- På helt kort sigt kan usikkerhed og uforudsigelighed få priserne til at stige - men ikke på lang sigt og slet ikke vedvarende. Derudover er Danmark et af de lande i verden, der producerer flest fødevarer per indbygger, så mangel på fødevarer vil mindst af alt forekomme herhjemme, slutter Henning Otte Hansen.

Sidst verden oplevede fødevarekriser var i 2007-08 og igen i 2011-12. Den første krise opstod på grund af meget små lagre, dårlig høst flere steder i verden, og fordi korn i stigende grad blev brugt til energiformål. Den anden krise blev udløst af brande i store kornområder i Rusland og Ukraine, som resulterede i et faldende kornudbud på verdensmarkedet. I begge tilfælde var der altså tydelige markedsmæssige forklaringer på krisen.