Får eleverne det ud af undervisningen, som de skal, når det kun kan foregå digitalt? Det spørgsmål optager nogle forstandere på landbrugsskolerne i øjeblikket.

Markpraktikken er strøget, og svejsekurset ligeså.

Eleverne på landbrugsskolerne er rykket hjem foran computerne, hvor de passer deres skolegang gennem digital læring efter nedlukningen på grund af coronavirussen.

Men lærer de det, de skal? Det bekymrer nogle af forstanderne på landets landbrugsskoler.

- Jeg er mest bekymret for eleverne på hovedforløbet, for de er i den sidste periode, inden de skal være færdige som faglærte, og vi får ingen erstatningsundervisning, siger Erik Poulstrup, forstander på Nordjyllands Landbrugsskole til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ligesådan er også forstanderen på Landbrugsskolen Sjælland, Henrik Lysemose Jensen, bekymret for elevernes output ved den nye læringsform.

- Jeg er bekymret for læringsudbyttet for eleverne. Altså om de lærer lige så godt ved fjernundervisningen, siger han.

Mangler dialogen

Det er ikke selve undervisningen eller lærerne, som forstanderne anfægter. Der er stor respekt for den omstilling, lærerne har måtte vænne sig til i deres undervisning.

- Lærerne yder en kæmpe indsats i øjeblikket for at fjernundervisningen kan lade sig gøre, siger Erik Poulstrup fra Nordjyllands Landbrugsskole.

På Landbrugsskolen Sjælland har man desuden længe haft fokus på at variere undervisningen, så derfor har man allerede haft digitale værktøjer, man kan gøre brug af.

- I forvejen har vi meget fokus på at variere undervisningen, så vi har både videoer og opgaver, som vi kan bruge digitalt til fjernundervisning, siger Henrik Lysemose Jensen.

Begge forstandere roser også eleverne, som de oplever er meget engagerede i denne tid, men Henrik Lysemose Jensen peger på endnu en udfordring ved fjernundervisningen.

- De elever, der er stærke til at gå i skole, det er også dem, der lader til at klare sig fint ved fjernundervisningen, og man kan være bekymret for, at nogle af eleverne er for udfordret ved den digitale undervisning, siger han.

Det er især den praktiske læring og samspillet med underviserne, som han mener er en udfordring.

- Det, som eleverne især mangler i øjeblikket, det er den nære kontakt til underviserne, som eleverne har i hverdagen. Det er den dialog i undervisningen, hvor elever og lærere bliver klogere sammen. Det element glider væk, når undervisningen foregår som fjernundervisning, forklarer Henrik Lysemose Jensen.

Federe at sidde alene

De to forstanderes bekymring er dog langt fra, hvordan uddannelseschef Jeppe Bomann fra Agroskolen i Herning oplever det.

Han tager hele situationen med ophøjet ro. Især fordi skolen allerede benyttede sig af virtuel undervisning før corona-nedlukningen.

- Vi har brugt digital undervisning i to år, så for os er meget af det faktisk 'business as usual', siger Jeppe Bomann.

Han er heller ikke bekymret for hverken indlæring eller outputtet.

- Det er jeg ikke så bekymret for. Vi har faktisk hørt fra elever, der siger, det er meget federe at sidde alene med opgaverne og koncentrere sig, end at sidde i store grupper sammen, siger han.

Med hensyn til de fag, der ikke kan gennemføres virtuelt, mener Jeppe Bomann, at det ikke er noget problem at udskyde.

- Vi har nogle grundforløbselever, der skulle have haft certifikater nu, men det kan de tage efter sommerferien, så ulykken er ikke så stor, siger han.

Opråb til landmænd

Eleverne er ikke kun rykket væk fra markerne. Landbrugsskolerne, der også fungerer som kostskoler, er helt rømmet for mennesker. Derfor går eleverne også glip af det sociale samvær, der normalt er på skolen, og som Henrik Lysemose Jensen også mener, kan have indflydelse på læringen.

- Det er en udfordring på den lange bane at holde gejsten oppe hos eleverne. Det er klart, at eleverne normalt plejer at holde hinanden oppe ved det sociale liv, som er en stor del af det at gå på landbrugsskole. Det mangler nu, og det kan være svært at sidde alene med opgaverne, siger han.

Erik Poulstrup fra Nordjyllands Landbrugsskole mener, at den nye situation kræver et fælles fokus. Han har derfor en opfordring til de landmænd, der har elever, som fortsat hjælper i marken i deres fritid, selvom de er på skole, fordi det er det tætteste, eleverne kommer på praktisk undervisning i øjeblikket.

- Det ville være fedt, hvis de landmænd, der får hjælp af eleverne, også tager den der lærermesterrolle på sig og tænker over, at eleverne også skal lære noget, siger Erik Poulstrup.

Samme opfordring lyder fra Henrik Lysemose Jensen.

- Det er da oplagt, at hvis landmændene får hjælp af nogle landbrugselever, at de så også har en dialog om det arbejde, de udfører. Det er jo sjældent man kun lærer noget ved at læse om det, og i øjeblikket er det den praktiske undervisning, som eleverne mangler, siger han.

Nødløsninger kan komme

Ifølge begge forstandere er der dog ingen grund til bekymring over de afsluttende eksamener.

Undervisningsministeriet har udskrevet en nødbekendtgørelse, som sikrer, at eksamen bliver tilrettelagt efter, hvordan situationen udvikler sig. Derfor skal det ikke ligge eleverne til last, at undervisningen har været anderledes på grund af coronasituationen.

Samtidig arbejder forstanderne på at udtænke løsninger, der passer til den nuværende situation for at samle op på eventuelt tabt undervisning.

- Vi har talt om forskellige løsninger, som eksempelvis at tilbyde aften- eller weekendundervisning, hvis det bliver nødvendigt, siger Erik Poulstrup.