Danmarks Statistik har netop offentliggjort Landbrugs- og gartneritællingen 24. maj 2019.

Opgørelse siden 1979 viser at antallet af bedrifter med jordbrug - landbrug og gartneri - blevet reduceret med 70 procent fra 111.000 til 34.000. Det svarer til, at der hvert år er blevet 2,9 procent færre bedrifter sammenlignet med året før. Faldet er dog ikke det samme år for år. De største fald så vi i 2006 og 1996, hvor antal bedrifter faldt med henholdsvis otte og seks procent. Set i det lys er faldet fra 2018 til 2019 ret beskedent, kun 1,5 procent, skriver Danmarks Statistik.

Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999 og 2010.

Flere store bedrifter på 40 år

Samtidig med faldet i antal bedrifter i de seneste 40 år har det danske jordbrug undergået en drastisk strukturudvikling. I 1979 var der således blot 2,0 procent bedrifter med mindst 100 hektar I 2019 er det derimod 22 procent af de danske bedrifter, som dyrker mindst 100 hektar jord. Disse store bedrifter besidder omtrent 75 procent af Danmarks landbrugsjord mod blot 13 procent i 1979. Den gennemsnitlige bedriftsstørrelse er blevet tredoblet i perioden fra 26 hektar til 78 hektar.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tallet for bedrifter under 5,0 hektar i 1979 er omregnet for bedst muligt at sikre sammenligneligheden med 2019, hvor bedrifter under 5,0 hektar kun medregnes, hvis de dyrker særlige afgrøder med højt økonomisk udbytte pr. hektar eller har mange husdyr, for eksempel fjerkræ og mink.

De små bedrifter er ikke forsvundet

Trods den voldsomme strukturudvikling fra 1979 til 2019 er det værd at bide mærke i, at der stadig er mange små bedrifter i Danmark. Bedrifter under 30 hektar udgør faktisk godt og vel halvdelen af alle bedrifter. Andelen af små bedrifter var dog langt større i 1979, nemlig godt 70 procent.

Sønderjylland

Det er i år 100 år siden, at Sønderjylland vendte tilbage til Danmark som en konsekvens af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Sønderjylland havde været under tysk herredømme siden det danske nederlag i Den Anden Slesvigske Krig i 1864. Genforeningen fik også konsekvenser for det danske landbrug. I 1920 var der lidt over 14.000 sønderjyske bedrifter mod 206.000 i hele Danmark. Danmarks landbrugsareal blev med ét slag forøget med 300.000 hektar og kom til at udgøre 3,3 mio. hektar De sønderjyske landbrug var større end de øvrige danske landbrug, nemlig 23 hektar mod 16 hektar for landsgennemsnittet. Den dag i dag er de sønderjyske bedrifter stadig større end danske bedrifter som helhed, nemlig 91 ha mod 78 hektar for landsgennemsnittet. Lidt over 3.000 landmænd i Sønderjylland dyrker 300.000 hektar.