De danske klimaplaner om en reduktion af CO2 med 70 % og de danske økologiplaner om en fordobling af den økologiske fødevareproduktion er simpelt hen uforenelige.

Men erkendelsen heraf lader vente på sig. Politikerne lukker simpelt hen øjnene for realiteterne. Og de relevante forskere informerer ikke politikerne, for det passer ikke til den "politisk korrekte" dagsorden, der for tiden hersker blandt de mere propagandabaserede pressionsgrupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologi udleder mere CO2

Førende forskere har i den internationale litteratur vist, at økologiske produkter fører til betydeligt større CO2-udledning end konventionelle produkter fra moderne præcisionslandbrug. I overensstemmelse hermed handler den internationale dagsorden i FN-organisationerne og andre internationale fora stort set om samme målsætning: Større udbytter pr. arealenhed for at begrænse arealet til fødevareproduktion for derved at give plads til natur og skov med høj biodiversitet og høj kulstofbinding - "Sustainable Intensification". Alt sammen såre logisk.

Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet

De seneste dage har der verseret historier i forskellige medier om økologisk versus konventionel produktion, hvor Marie Trydeman Knudsen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, slår et slag til fordel for økologisk produktion. Og hun hidkalder kolleger fra lignende institutter i Sverige og Frankrig samt en intetsigende illustration som dokumentation.

Men disse "forskere i agroøkologi med speciale i miljø- og klimapåvirkninger fra landbrugs- og fødevareproduktion" befinder sig ude i en politisk sidefløj af forskningen. De genbruger gamle og forlængst tilbageviste argumenter om biodiversitet, jordsammensætning, pesticider og nogle lidt luftige "indirekte effekter uden for produktionssystemet".

Dermed når de tre forskere frem til, at sammenligningen af økologisk og konventionel produktion ofte er "problematisk", fordi økologien ikke tilgodeses for bl.a. en større biodiversitet på økologiske arealer.

Udbytterne skal forbedres - og økologi er ikke svaret

Alle de fremsatte påstande kan besvares med følgende kendsgerninger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

1. Den samlede biodiversitet bliver størst, hvis man begrænser dyrkningsarealet (dvs. høje udbytter) og efterlader mere natur, der har den største biodiversitet. Såvel konventionel som økologisk dyrkning går jo netop ud på at begrænse biodiversiteten. Når der henvises til en metaanalyse, der har vist en 30 % større artsrigdom i økologiske marker end i konventionelle, er det jo ganske afslørende. Det drejer sig om ukrudtsbefængte marker, som næppe er noget, der efterstræbes. Udbyttet bliver mindre og arealkravet dermed større.

2. Jordkvalitet er et udokumenteret argument.

3. Pesticid-argumentet forudsætter, at der analyseres efter politiske forudsætninger - ikke sundhedsmæssige. Pesticider er ikke et reelt sundhedsmæssigt problem. Der er ikke mere "gift" i konventionel mad end i økologisk mad. Og den økologiske mad kontrolleres slet ikke for en række pesticider, der anvendes i netop den økologiske produktion.

4. Argumenter om kødforbrug, miljøhensyn og etik har intet med økologi at gøre. Hvis man vil tage miljømæssige og etiske hensyn, skal man spise konventionel mad, der belaster miljø og klima mindst.

5. Forskel på vandkvalitet er en fuldstændig udokumenteret påstand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimarådet er ikke repræsentativt

Der skal naturligvis være plads til forskellige synspunkter for og imod økologisk produktion. Men det er ikke rimeligt, at holdningsprægede påstande sælges som videnskabelige forskningsresultater.

Det er dybt foruroligende, at Marie Trydeman Knudsen, som repræsenterer en yderliggående fløj på ca. 10 % (økologi), udgør hele den landbrugsmæssige ekspertise i Klimarådet. Dermed er ca. 90 % af fødevareproduktionen, ca. 90 % af forbrugerne og mere end 90 % af den internationale forskning sat uden for døren i Klimarådet. Det går naturligvis ikke.