De planer, der skal beskytte dansk grundvand og drikkevand er retsstridige, fordi landmænd i høj grad selv kommer til at betale den erstatning, de har krav på, når nye restriktioner forringer deres muligheder for at dyrke markerne.

Det er en grov form for bondefangeri, når landmænd bliver tvunget til selv at betale det meste af eller hele den erstatning, som de er berettiget til, når samfundet pålægger dem restriktioner i dyrkningen af deres marker begrundet med, at grundvand og drikkevand skal sikres mod forurening med kvælstof og rester af pesticider, skriver Foreningen For Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, FFBG.

- Vi véd nu, at nogle landmænd selv kommer til at betale hele den erstatning, de kan få, når de bliver frataget deres muligheder for at producere fødevarer på en effektiv og klimavenlig måde, siger formanden for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse, gårdejer Ulrik Lunden, Aså.

Formanden langer derfor ud efter staten og kræver, at de to former for restriktioner, BNBO - boringsnære beskyttelsesområder - og kommunale indsatsplaner, nu bliver taget af bordet.

- Det er helt urimeligt nedladende overfor hele landbobefolkningen, at man vil byde landmænd nogle vilkår, der helt svarer til, at man fodrer hunden med dens egen hale, fastslår Ulrik Lunden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Statens advokat, Kammeradvokaten, har nylig bekræftet, at der i reglerne for de to ordninger er lagt op til, at landmænd med husdyr skal betale "en betydelig del" af det beløb, der udbetales som erstatning. Det sker ved, at prisen på vand stiger som følge af erstatningen. Det er kommet frem i den store civile sag, som foreningen Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse har anlagt mod staten.

Kammeradvokaten henviser i sit svarskrift til foreningen til side 17 i Københavns Universitets rapport fra 2019 om stigende vandpris på grund af erstatningerne til landmændene, hvor det hedder:

- Det vil så være de samme landmænd, som finansierer en betydelig del af det beløb der udbetales som erstatning.

- Vi skal selv betale gildet, selvom det er os, som bliver pålagt meget væsentlige restriktioner på vores dyrkning af markerne, som ubetinget medfører, at vi har krav på en erstatning.

- Det her har vi påstået hele tiden. Vi betragter Kammeradvokatens udsagn som en ren tilståelseserklæring fra statens side.

- Vores forening forlanger derfor, at både BNBO og indsatsplanerne bliver taget af bordet, oplyser Ulrik Lunden.

I strid med EU-retten og Menneskerettighederne

- Det strider klart mod den internationale jura at fratage landmanden sin erstatning direkte eller indirekte.

- Det er derfor retsstridigt at fratrække i erstatningen ved at pålægge landmanden at betale sin egen erstatning tilbage og desuden i nogle tilfælde også at skulle betale naboens erstatning i form af merudgiften på vandprisen, fastslår advokat Hans Sønderby Christensen, Sønderby Legal i Randers, som er advokat for Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse.

Ifølge Hans Sønderby Christensen, som har speciale i EU-ret, følger det af Den Internationale Menneskerettighedsdomstols faste praksis, at der ikke må fratrækkes beløb i den erstatning som landmanden har krav på ved rådighedsindskrænkninger. Han siger:

- Vort kontor konstaterer, at det er en systematisk fejl, som går igen både ved indsatsplaner og BNBO. Det er vores vurdering, at reglerne klart strider mod Menneskerettighederne, som i dag er en del af EU-retten, understreger Hans Sønderby Christensen.

- Reguleringen er derfor EU-stridig, og det bør få Kammeradvokaten til at tage bekræftende til genmæle i foreningens retssag, slutter Hans Sønderby Christensen.

Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse blev etableret i 2019. Foreningen har nu over 200 landmænd som medlemmer.