Advokat Jens Paulsen har denne gang interviewet advokat (H) Jens H. Bangsgaard om, hvordan ægtefæller er stillet, når økonomien ramler i et landbrug.

Den økonomiske situation primo 2020 er givetvis forskellig, afhængig af om man er svineproducent eller minkavler. Under alle omstændigheder befinder vi os i en situation, hvor man ikke kan se bort fra, at det er muligt, at virksomheden ikke "klarer skærene".

Som ægtefælle til en landmand og for så vidt enhver virksomhedsejer bliver man nødsaget til at stille spørgsmålet: Hvad betyder det for mig?

Afdækning af dette spørgsmål er hovedtemaet for dette interview med advokat Jens H. Bangsgaard, DAHL, jhb@dahllaw.dk.

Hæfter landmandens ægtefælle for gælden?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er stadigvæk en udbredt myte - og en hårdnakket en af slagsen - at man som ægtefæller uden videre hæfter for hinandens gæld.

Det gør man ikke - med en væsentlig undtagelse, nemlig den personlige skat. Det vender vi tilbage til.

Men som hovedregel hæfter man IKKE for hinandens gæld, bare fordi man er ægtefæller.

Hvis en ægtefælle optager et lån, hæfter den anden ægtefælle ikke for dette lån. Hvis en ægtefælle i sin virksomhed stifter gæld hos leverandører, hæfter ægtefællen ikke for leverandørgælden. Ægtefællen hæfter heller ikke for andre løbende driftsudgifter, som en (erhvervsdrivende) ægtefælle har pådraget sig.

Kan en ægtefælle ved sin handling komme til at hæfte for ægtefællens gæld?

Hvis man som ægtefælle påtager sig at hæfte på et særskilt grundlag, er situationen naturligvis en anden.

Et sådant særligt grundlag kan være, at ægtefællerne optager et fælles lån. I denne situation hæfter ægtefællerne direkte, personligt og solidarisk over for långiveren.

Det kan også være, at en bank eller leverandør stiller krav om, at ægtefællen skal hæfte som kautionist for ægtefællens forpligtelser. Uanset om hæftelsen er over for et pengeinstitut eller en leverandør, beror hæftelsen på, at skyldnerens ægtefælle har forpligtet sig på aftalt basis og ikke qua ægteskabet.

I denne situation hæfter ægtefællerne på samme måde, som tilfældet vil være i forhold til to personer, der ikke er gift eller beslægtet, men som i fællesskab påtager sig en forpligtelse.

Forklar lige ægtefællers hæftelse over for den anden ægtefælles skat.

Det fremgår af en bestemmelse i skattelovgivningen, at ægtefæller på subsidiær basis hæfter for den anden ægtefælles personskatter. Ved personskatter forstås særligt skat af personlig indkomst, kapital-indkomst og aktieindkomst. Den subsidiære hæftelse omfatter derimod ikke skyldig moms, afgifter eller gæld, der hidrører fra manglende indeholdelse af A-skat til medarbejdere.

Den subsidiære hæftelse indebærer, at Gældsstyrelsen kan inddrive en skattegæld omfattet af hæftelsen hos den anden ægtefælle, hvis nogle betingelser er opfyldte.

For det første er det en betingelse, at Gældsstyrelsen forgæves har forsøgt at inddrive skattegælden hos den direkte hæftende ægtefælle, altså skatteyderen. Kun hvis, og i det omfang, det har været forgæves, kan der foretages retsforfølgning mod dennes ægtefælle. Det er baggrunden for, at hæftelsen benævnes subsidiær.

For det andet skal ægtefællerne være samlevende på det tidspunkt, hvor der hos ægtefællen foretages udlæg for den direkte hæftende ægtefælles skattegæld. Hvis ægtefællerne har ophævet samlivet, kan der ikke foretages udlæg hos den anden ægtefælle, og hæftelsen kan ikke gøres gældende. Sam-livsophævelsen skal være reel. Heri ligger, at det eksempelvis ikke er nok at skifte post- eller folkere-gisteradresse, hvis ægtefællerne reelt stadig bor sammen på samme adresse. Ægtefællerne skal reelt have truffet en beslutning om at ophæve deres samliv, og denne beslutning skal være ført ud i livet.

For det tredje skal ægtefællerne på udlægstidspunktet stadig være gift. Hvis de er skilt eller separeret på udlægstidspunktet, kan der ikke foretages udlæg, idet hæftelsen bortfalder som følge af skilsmissen eller separationen.

Er skilsmisse universalløsningen?

Bliver ægtefællerne skilt, bortfalder den subsidiære hæftelse. Hvis den anden ægtefælle har formue, måske endda en betydelig formue, kan Gældsstyrelsen ikke søge sig fyldestgjort i den.

Når ægtefæller bliver skilt, skal der imidlertid gennemføres en bodeling. Ægtefællernes respektive delingsformuer skal opgøres og deles efter de regler, der gælder herom i Lov om ægtefællers formue-forhold. Hvis den formuende ægtefælle har særeje, skal den anden - den insolvente - ægtefælle ikke have del i særejeformuen. Anderledes forholder det sig, hvis den formuende ægtefælle ikke har sær-eje. I denne situation har den anden ægtefælle som udgangspunkt krav på som led i bodelingen i tilslutning til en skilsmisse at få halvdelen af ægtefællernes samlede formue. Derved opstår et krav, som den insolvente ægtefælle har på den formuende ægtefælle, og det krav kan Gældsstyrelsen for-følge og søge fyldestgørelse i. I den situation kommer hæftelsen så at sige ?ad bagvejen?.

Kan der laves særeje "på falderebet"?

Erkendelsen af dilemmaet omkring bodeling gør, at det undertiden ses, at ægtefæller kort før en skilsmisse etablerer særeje, for at undgå at den anden ægtefælle skal have andel i formuen - som blot kommer til at gå til dennes kreditorer.

Etablering af særeje kort før en skilsmisse eller på et tidspunkt, hvor skilsmissen i hvert fald er nært forestående, kan være omstødeligt som en gave. Det er der i retspraksis set enkelte eksempler på. Det betyder, at det kan forekomme, at den insolvente ægtefælle erklæres konkurs, hvorefter den insolvente ægtefælles konkursbo anlægger sag om omstødelse mod den formuende ægtefælle med krav om, at ægtepagten om særeje omstødes som en gave, hvorved fordelen iht. ægtepagten elimi-neres.

Hvis konkursboet kan bevise, at ægtepagten er lavet med det formål at undgå en formueudveksling i tilfælde af konkurs, kan konkursboet meget vel få medhold heri, men det vil naturligvis altid bero på en konkret bevisbedømmelse.

Ville man som ægtefælle være bedre stillet ved at agere i god tid?

Et særeje, der er etableret allerede ved ægteskabets indgåelse eller på et senere tidspunkt, men i hvert fald på et tidspunkt, hvor økonomien er sund, og hvor en konkurs ikke kan anes i horisonten, vil alt andet lige ikke være undergivet en omstødelsesrisiko, så ja: Det kan betale sig at etablere sær-eje i god tid.

Retsstillingen på dette område er derfor nøjagtig den samme, som tilfældet generelt er i mulige in-solvenssituationer: Jo hurtigere der ageres, jo større er mulighederne for en konstruktiv løsning.