Flere danske landbrug kommer over på selskabsform og i eje af eksterne investorer. Udviklingen er i samklang med en ny holdning hos yngre landmænd, for hvem selveje ikke længere er noget helligt.

Selveje er på vej ned, men dog ikke på vej ud. Mange landmænd ser ikke længere selveje som noget helligt, og den mangeårige udvikling mod stadig større landbrug vil fortsætte i endnu mange år. Selskabsformen vil fortsætte med at vinde frem, og om nogle år vil måske halvdelen af danske landbrug være ejet af eksterne investorer.

Det vurderer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver i Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Set på denne baggrund kan der tegne sig en fremtid, i hvilken den typiske landmand mere er ansat som lønmodtager med pension og fem ugers ferie, end han er en selvstændig erhvervsdrivende. Familiebruget med glidende generationsskifte vil blive stadig mere sjældent.

Udviklingen fortsætter

Landbruget har i mange år konsolideret sig i stadig større enheder, og i følge Henning Otte Hansen er der ingen tegn på, at denne udvikling vil vende. Dog er der kræfter i EU, som gerne så, at landbrugene kommer ned i størrelse.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg har netop været til møde i kommissionen, hvor jeg hørte udtalelser om, at man bør vende udviklingen. Det er næsten kommissionens holdning, at de store landbrug er for svære at drive, og at vi derfor bør komme tilbage igen til de mindre landbrug.

- Men der er jeg meget uenig. Udviklingen styres af globale drivkræfter, som ikke umiddelbart kan stoppes. De styrer udviklingen i retningen af større landbrug, hvor stordriftsfordele, dyr arbejdskraft og stadig mere kompleks teknologi gør det mere og mere rentabelt at drive større landbrug, fordi man kan få lavere omkostninger pr. enhed, siger Henning Otte Hansen og tilføjer:

- I de kommende 10-20 år vil der være yderligere stordriftsfordele at udnytte. Også selv om vi i de seneste 30-40 år har sagt, at nu kan de største af verdens landbrug da vist ikke blive større. Alligevel ser vi, at de vokser år for år.

Udviklingen har også indflydelse på såvel ejerform som ledelse.

Der er to veje

Er man landmand i dagens Danmark og kigger ind i fremtiden, kan der ifølge Henning Otte Hansen være i det mindste to veje at gå.

- Har man rundet de 60 år og driver et mindre, traditionelt landbrug kan man måske vælge at køre videre på et lavomkostningsniveau, hvor man undlader at ekspandere for i stedet at afskrive på sit produktionsapparat. Når man så runder de 70, kan det være, at naboen står klar til at overtage gården.

- Den yngre landmand, der har længre tid foran sig i erhvervet, vil nok indse, at en bæredygtig fremtid vil kræve mere effektivitet. Han vil måske føle sig tvunget til at ekspandere, og for at kunne skaffe tilstrækkelig med kapital, vil det kræve, at eksterne investorer som for eksempel fonde kommer til at stå som ejere.

Det vil betyde et farvel til drømmen om fuld selvstændighed, men denne drøm er ifølge Henning Otte Hansen ikke længere så vigtig, som den har været.

Ny holdning

- Nogle vil gerne være selvejer og har som mål og ambition selv at kunne bestemme. De vil gerne leve med en lidt lavere timeløn til gengæld for dette.

- Men hos mange yngre landmænd er der en ny holdning. De vil gerne arbejde i erhvervet, men de behøver ikke at være selvejere. De er åbne over for andre ejerformer, og selveje er ikke noget helligt for dem. Så længe de har en vis form for selvbestemmelsesret, er det ikke så afgørende, om det er banken eller en ekstern investor, der ejer hovedparten.

Henning Otte Hansen ser dog en udfordring for landmanden i at tiltrække kapital, fordi investorer ikke ser landbruget som et særligt investeringsvenligt erhverv.

- Vi ser flere og flere fonde, der køber landbrug. Men pensionskasser og andre eksterne investorer kan også godt være tilbageholdende, fordi de ser erhvervet som meget reguleret, og det er ikke så gennemsigtigt. Desuden er det turbulent og relativ afhængig af EU-støtte.

- Det kan også være svært for investor at komme ud igen, fordi investeringen ikke er særligt likvid. Man vil måske være bundet af den i de næste 15-20 år.

- Derfor vil investor kræve et rimeligt højt afkast og en høj forrentning, siger Henning Otte Hansen.

På den anden side ser han det positive i, at vi i Danmark har et effektivt kapitalmarked, hvor det er relativt nemt at låne penge.

- Andre steder i verden har landbruget svært ved at udvikle sig, fordi det er utroligt svært at optage gæld. Jeg har lige været i Columbia, Indonesien og Mexico. I disse lande vil landmænd gerne investere og ekspandere. De kan sagtens øge produktionen, men til dette behøver de nye anlæg, som de ikke kan få nye lån til at købe.

- I Danmark har vi jo langt bedre vilkår, fordi vi har formået at kunne tiltrække kapital. Faktisk i en sådan grad, at danske landmænds gældssætning er blandt de højeste i EU.

- Jo større landbrug, des større gæld vil der alt andet lige være, så det er ikke så unaturligt at gældsbelastningen i store landbrug er høj.

- Men høj gæld kan jo være et godt tegn, hvis den finansierer en rentabel produktion, siger Henning Otte Hansen.

Større sikkerhed

Udviklingen i retningen af flere landbrug, som ejes af eksterne investorer, byder i følge Henning Otte Hansen på både fordele og ulemper.

- Jeg ser de fordele, at der er større sikkerhed for landmanden. Han er ikke udsat for de samme udsving og kan måske bedre tillade sig at holde ferie. Hvis han har en rimelig aftale med ejeren, kan der være bedre arbejdsvilkår i jobbet, og skal der genforhandles et lån i banken, har man nok også et bedre udgangspunkt med en ekstern investor som ejer.

- Ulemperne kan være, at landmanden ikke har det samme incitament til at knokle dag og nat og i weekenderne som hvis landbruget var hans eget. Der kan også være en mindre lyst til at foretage forbedringer på lang sigt, hvis den nuværende ejer måske kun har en tidshorisont for investeringen på nogle år, vurderer Henning Otte Hansen.