I dette debatindlæg kommenterer Frans W. Landkilde på sin originale artikel om dansk landbrugs binding af CO2 og svarer samtidig på et indlæg fra Anker Jacobsen.

Den 9. marts 2020 skrev jeg et indlæg i Agrologisk om landbrugets binding af CO2. 11. marts svarede Anker Jacobsen i et indlæg. Jeg er stort set enig i AJs betragtninger, og jeg vil gerne bygge videre på disse. Jeg har tilbragt det meste af mit voksenliv med farmaceutisk kemi, så jeg er ude på dybere vand, men jeg vil gerne bidrage med tre erfaringer fra svensk landbrug, om biogas, køer og binding af CO2 i muldjorden.

Om biogas

Vi havde i mange år et landbrug i Skåne, på Söderslätt, hvor noget af Europas bedste landbrugsjord ligger. Som en del af sædskiftet havde vi biogasafgrøder, især majs og rughvede. Vi leverede disse som umoden helsæd til et stort, industrielt biogasanlæg, vistnok Sveriges største, på Jordberga, få km fra vores gård. Vi blev betalt efter ton tørstof, afgrøderne blev anaerobt omdannet til methan, og vi fik planteresterne tilbage som fremragende gødning og jordforbedring. At dømme efter ton tørstof, bandt vi mindst ligeså meget kulstof som i en afgrøde af brødhvede. Vi dyrkede også efterafgrøder til biogas. For efterafgrøderne skulle man passe på, at både økonomiregnskabet og energiregnskabet gik i plus. Vi regnede med, at 3 ton tørstof per hektar gik til processen, inklusive biogasanlægget og transport.

Alle var glade, indtil nogle politikere fik for sig, at man ikke måtte dyrke energiafgrøder på jord, som kunne bruges til fødevarer. Op til Anden Verdenskrig blev ca 30 procent af Danmarks landbrugsjord dyrket med biobrændsel i form af havre til hestene. I min erfaring, er biogasproduktion en vej fremad for klimaet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Om køer

Ved siden af agerjorden havde vi vådområder, bestående af søer og engarealer. Disse var på kontrakt med Lensstyrelsen, som betalte os for ikke at dyrke dem og for at vedligeholde dem. Vedligeholdelsen af engene bestod blandt andet i at klippe græsset med traktor et par gange hvert efterår. Græsset bandt store mængder af CO2, men når det visnede og rådnede, blev det meste nok omdannet til CO2 (aerobt) og methan (anaerobt). Desuden kostede det traktordiesel. Dog blev store mængder kulstof bundet i muldlaget.

Vi forsøgte at få andre til at sætte græssende køer på vore enge, men der var for langt til de nærmeste køer. Det var udelukket, at vi selv anskaffede køer, fordi de er så arbejdskrævende. Hvis vi havde haft køer, ville græsset stadig ende som methan og CO2, men på vejen ville vi have høstet en masse kulstof i form af oksekød, altså en bedre 'deal' for klimaet end uden køer. Der er forskel på køer og køer. Fritgående køer er gode for miljøet. Vore køer ville også have gavnet klimaet.

Jeg tilslutter mig AJs forslag om at studere landbrug med husdyr. Det er komplekst, måske bedre med forsøg end med modeller, blandt andet for at få styr på den del af energien, som går til opretholdelse af dyrene. Jeg er enig i, at husdyr under de rigtige betingelser nok har et bedre klimaregnskab, end det fremgår af debatten.

Om binding af CO2 i muldjorden

På Borgeby Fältdagars Gropen kan man omkring midsommer studere planternes rodsystem gennem en glasrude. Jeg husker, at raps sået midt i august havde rødder i 2 meters dybde, mens raps sået nogle uger senere havde rødder i en meters dybde. Raps er kendt for sit enorme rodsystem, nogle landmænd siger, at raps ødelægger deres dræn. En god rapshøst er på 5 ton frø, mindre vægt end for hvedens kærner, men måske er kulstofprocenten højere i raps end i hvede? Raps kan være et godt alternativ.

Græs anses for at være velegnet til at binde kulstof i muldlaget. Jeg har ikke tal for dette, men de må eksistere. Det er desuden afgørende, hvad græsset anvendes til, også på lavbundsjorder. Dyrkning af græs til biogas kunne afstedkomme et øget muldlag på lavbundsjorder plus erstatte fossilt brændstof.

Det siges, at muldlaget i Nordeuropa mindsker i øjeblikket. Og her har vi måske en vej fremad: Med opretholdelse af høje udbytter, at fokusere på at forøge bindingen af kulstof i muldlaget/humuslaget. Det vil være en god cirkel, som leder til øgede udbytter og binding af enorme mængder af CO2 i jorden.

Klimarådet anbefaler at mindske landbrugsproduktionen i Danmark. Jeg kan ikke være enig.