Covid-19-situationen har fået CNH Industrial til at udvide koncernens i forvejen omfattende foranstaltninger. Det sker ifølge en pressemeddelelse for at skabe sikre arbejdsforhold for de ansatte.

CNH Industrial udnytter sine erfaringer fra Kina og har udrullet de bedste erfaringer til alle sine anlæg overalt i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden har italienske nødretsdekreter fået virksomheden til at iværksætte en række yderligere tiltag på sine italienske fabrikker, som lever op til myndighedernes krav.

For at gennemføre disse tiltag, vil det ifølge CNH være nødvendigt midlertidigt at lukke nogle af koncernens italienske fabrikker, så de ekstra sikkerhedsforanstaltninger kan implementeres.

I det omfang omstændighederne kræver det, vil tiltagene blive implementeret på alle CNH's fabrikker.

Dette vil sætte virksomheden i stand til at sikre aælle medarbejdere et sikkert arbejdsmiljø og samtidig sikre produktionsomfanget.

CNH INdustrial har en global Covid-19 taskforce, som samarbejder tæt med nationale sundhedsmyndigheder og er klar til at skrue op for sikkerhedsforanstaltningerne i takt med, at behovet måtte opstå.