Klimarådet har netop præsenteret en ny rapport, som kommer med anbefaldninger til Danmarks 70 procent reduktion i 2030.

Fra Landbrug & Fødevarer (L&F) har man en vision om, at det danske fødevareerhverv skal være klimaneutralt i 2050. L&F vil gå forrest i den grønne omstilling og arbejde for at sikre en mere klimaeffektiv fødevareproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er enige i nogle af de tiltag som Klimarådet peger på, som udtagning af lavbundsjorde, bedre gødningsmanagement, en metanreducerende fodersammensætning og omlægning til produktion af græs og energipil, fortæller Martin Merrild, Formand for Landbrug & Fødevarer.

rich-media-2
Klimarådet har netop præsenteret en ny rapport, som kommer med anbefaldninger til Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Ingen tab

- I Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, Dansk Industri og Dansk Erhverv mener vi, at realiseringen af 70 procent målsætningen skal ske uden tab af konkurrencekraft for dansk erhvervsliv og uden afgørende at skubbe til den sociale balance i Danmark. Klimapolitikken skal føre til reelle fald i det nationale og globale emissioner. En national politik, der skubber dansk produktion til udlandet uden nogen positiv effekt for klima, er den helt gale vej. Reelt vil sådan en politik med stor sandsynlighed øge de globale emissioner og fordyrer den globale indsats, fortæller Martin Merrild.

Han påpeger, at hvis der pålægges en CO2-afgift på 1500 kroner pr. ton CO2, vil mange landmænd være tvunget til at dreje nøglen om. For en gennemsnitlig kvægbedrift vil det betyde en ekstra udgift om året på 2,5 millioner kroner.

- Dansk landbrug er blandt de mest klimaeffektive i verden. Derfor giver det ingen mening at afvikle vores produktion - det vil både koste arbejdspladser, på samfundsøkonomien, og på den globale klimakonto.

rich-media-3
Et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2019 at indgå en aftale om en ny klimalov, som indebærer, at Danmark skal have reduceret sine udledninger af klimagasser med 70 procent i 2030 og være klimaneutralt i 2050. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Klimeeffektiv

Den danske animalske produktion er 50 procent mere klimaeffektiv end animalsk produktion uden for EU. Hvis dansk landbrugsproduktion reduceres vil produktionen højst sandsynlig flyttes til andre lande. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd er den direkte lækagerate fra det danske landbrug 1,12. Det betyder, at den direkte effekt, hvis dansk landbrug udflyttes til udlandet, vil være, at det globale landbrugs klimaaftryk vil stige med 12 procent. Det er altså et udtryk for, at det globale klima faktuelt set har bedre gavn af, at man beholder landbruget her i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal som erhvervsliv være en del af den grønne omstilling, men det gør vi bedst ved at sikre udvikling, ikke afvikling. Vi skal sikre de bedste rammevilkår for en klimaeffektiv produktion der kan fastholdes i Danmark, understreger Martin Merrild.