Mange står sædvanligvis i kø for at tage æren for en såkaldt grøn indsats. Hvor mon de er henne nu?

Hvor er de ansvarlige politikere, der bevidst har nedprioriteret vandløbsvedligeholdelsen af hensyn til kortsigtede økonomiske betragtninger?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor er de grønne organisationer, der over en 20-30-årig periode har haft som mål at hæve vandstanden og bunden i de danske vandløb?

Hvor er de ansvarlige i kommunerne, der har ansat biologer og ikke hydrologer til at varetage vandløbsvedligeholdelsen?

Hvor de meningsdannere, der har argumenteret for, at der er samme vandføringsevne i alle vandløb - oprensede som tilgroede, store som små?

Hvor er alle dem, der har forklaret, at forsumpet jord kan absorbere samme vandmængde vand, som tør jord?

Hvor er de ingeniørfirmaer, der har fremstillet dyre rapporter for kommunerne, der har forsvaret kommunernes forringede vedligehold?

Artiklen fortsætter efter annoncen

De burde da alle stå frem, så de kan få anerkendelse, nu hvor deres store indsats viser sit værd med oversvømmelser og forsumpning til følge. Ær dem, som æres bør.

Og så må vi derefter se hvilken ære, der skal tilfalde dem, der har kæmpet for at få Værebo Å, Nørreå og alle vandløbene i Nordfyns Kommune tilbage til en tilstand, så de igen følger regulativerne, så der blandt andet er fjernet op til 70 cm sediment på visse strækninger, således at dem der bor langs disse vandløb, ikke oplever hverken massive oversvømmelser eller forsumpning. Men det er en ganske anden historie.