Formanden for Djursland Landboforening, Hans Gæmelke, lagde med god grund sin beretning ud med en stor ros til både medlemmer og medarbejdere, da landboforeningen tirsdag aften afholdte generalforsamling for godt 230 tilhørende.
- Jeg går ind for en landboforening, der kan varetage medlemmernes interesse, kender sit medlemsgrundlag og kender sit lokalområde godt. Det synes jeg, landboforeningen gør, sagde han.
Nok at tage fat på
Og som Hans Gæmelke så rigtigt understregede i årets beretning, så var der nok af emner at tage fat på. Landbruget står overfor nogle store udfordringer, ikke mindst på klimaområdet. Her er det vigtigt, at landbruget kommer på banen som medspillere og ikke som modspillere:
- Landbruget har efter min mening rigtig mange kort at spille med her. Vi skal bare få dem sat ordentligt i spil, så andre ikke tager æren for de indsatser, vi som landmænd bidrager med.
Et andet stort emne er selvsagt beskyttelsen af vores grundvand, og landmandens arbejde ovenpå drikkevandsmagasinerne i form af driften af marker, som lige nu er genstand for opmærksomhed.
De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) kommer til at berøre en lang række landmænd, og lige nu forhandler flere vandværker og lodsejere med hinanden om frivillige aftaler på sprøjtefrie boringsnære beskyttelsesområder.
- Det er min opfattelse, at det foregår i god ro og orden. Det skal derfor også være min opfordring, at I hver især går konstruktivt ind i forhandlingen og forsøger at få en aftale på plads, sagde formanden.
Et af de helt store temaer
Et af de helt store temaer i 2019 og 2020 er udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, hvor landmændene har fået skæld ud for ikke at levere nok på indsatserne med vådområder og minivådområder.
- Her bliver jeg bare nødt til at sige, at Landbrugsstyrelsen heller ikke har gjort det nemt for os. Bøvlet bureaukrati, kringlede regler og IT-problemer har betydet, at det stort set har været umuligt at nå at få sat en skovl i jorden, inden hele efteråret og vinteren sejlede væk i nedbør, understreger Hans Gæmelke.
Den manglende indsats blev, som de fleste ved, kvitteret med en fremrykkelse af den sidste del af den målrettede regulering. Det er helt uhørt at komme bragende med så stor en dyrkningsændring uden forvarsel, lød det fra formanden:
- Og det blev endnu mere uhørt, når vi kort tid efter kunne læse, at Aarhus Universitet havde overestimeret udledningen af kvælstof med 3000 tons i 2018. Men det betyder åbenbart ingenting.
På trods af de store udfordringer og ikke mindst frustrationer, som fremrykningen har givet, opfordrer Hans Gæmelke landmændene fortsat til at vise, at de kan og vil bidrage til at få lavet minivådområder og vådområder.
Vand, vand og mere vand
Ingen årsberetning uden en snak om de massive nedbørsmængder og de store udfordringer med afledning af vand. Hans Gæmelke spår, at vi skal vænne os til store variationer i nedbør. Både i forhold til mængder og årstid:
- Vi skal holde kommunerne fast på at få vedligeholdt vandløbene efter forskrifterne. Men når det er sagt, så skal vi også selv overveje for hver enkelt mark, om den er driftssikker og rentabel at dyrke.
Efter beretningen blev der diskuteret alt fra problemerne med kronvildt på Djursland, den fremtidige rådgivning og klimaet, og så blev der sendt en opfordring afsted til de fremmødte til fortsat at have fokus på sikkerheden i henhold til svinepesten, som fortsat er en stor trussel. Efter kaffen kom Martin Merrild, Formand for Landbrug & Fødevarer på banen, han holdte indlæg om fremtidens udfordringer for landbruget og fortalte om det arbejde, som netop nu foregår på Axelborg.
