På fabrikken i Rocester, Staffordshire, har JCB netop rullet rendegraver nummer 750.000 ud fra produktionsbåndet. Det var samme sted, producentens første rendegraver blev lavet i 1953.

rich-media-1
JCB Mark 1 hed producentens første rendegraver, som så dagens lys i 1953. Pressefoto.

- Nogle af mine tidligste barndomsminder er at se vores første rendegraver blive produceret i Rocester, og det er utroligt at tænke på, at vi nu har produceret 750.000, fortæller JCB-formand Lord Anthony Bamford, som er søn til grundlægger Joseph Cyril Bamford, hvis initialer har skabt den engelske maskinproducents navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
Jubilæumsmaskinen flankeret fra venstre af Nihal Dhillon, Phil Starbuck, John Plant, Lord Bamford, Shannon Ramczykowski og Keith Bloor. Pressefoto.

Produktionen lagde stille ud. I det første hele produktionsår, 1954, blev der kun lavet 35 rendegravere. Der skulle da også gå mere end 20 år, før JCB ramte 50.000 eksemplarer. I dag producerer JCB rendegravere i stor stil i Storbritannien, Indien, Brasilien og USA.

Jubilæumsmaskinen er en Special Edition af JCB's seneste 3CX-rendegraver.

rich-media-4
JCB 4 blev introduceret i 1960, og med den kom den gule farve på JCB-rendegraverne. Pressefoto.

Den seneste rendegraver-milepæl nåede JCB i december 2012, hvor maskine nummer 500.000 stod færdig. Det tog altså omkring 59 år fra den første til en halv million rendegravere - og kun omkring seks og et kvart år at lave yderligere en kvart million flere.

rich-media-5
Anthony Bamford (til højre i skovlen) kunne med CEO Gilbert Johnston fejre maskine nummer 100.000 i 1985. Pressefoto.