Regnen silede ned uden for Hotel Pejsegården, mens knap 500 landmænd, lodsejere, politikere og interesserede var samlet lørdag til stormøde om oversvømmelserne lige uden for vinduerne. Kun få kilometer fra stormødet er Gudenåen gået voldsom over sine bredder og har oversvømmet marker og afgræsningsarealer.

Martin Merrild, formand L&F, indledte mødet med at rose vores forfædre for de mange dræn og afvandingsprojekter, de har opbygget tilbage i tiden for at få styr på afvanding.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Der ikke noget mere livgivende og ødelæggende end vand. Mens vi i Danmark har problemer med at lede vandet væk, bruger man andre steder i verden meget energi på at lede vandet bestemte steder hen, hvor de kan få glæde af vandet til afgrøder, sagde Martin Merrild.

L&F har sammen med Danske Vandløb, og Ålauget - Gudenåen, Silkeborg - Tange Sø, indkaldt til stormøde om de oversvømmede marker og åer, der går over sine bredder.

I løbet af stormødet vise Martin Merrild en række billeder af oversvømmelser landet over. Blandt af billeder af Brede Å, som på billedet viste sig at leve op til sit navn.

Oversvømmet kro

Indehaver af den flere hundrede år gamle Svostrup Kro, som ligger helt tæt ved Gudenåen nord for Silkeborg, har i den grad mærket konsekvenserne af oversvømmelserne.

Indehaver af kroen Dragan Sljivic var mødt op til stormødet for at vise en video fra kroen, hvor vandet står helt op til kroens terrasse og har oversvømmet hele kælderen. Flagstangen, der plejer at stå midt i en smuk have, står i dag midt ude i en sø ved kroen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har 60 ansatte der skal have løn hver måned, vi kæmper med vand. Mange har sagt til mig, du får meget medieopmærksomhed, du må få mange gæster. Jeg vil hellere have besøg af flere gæster, end jeg vil have besøg af medierne. Jeg håber I får et godt møde, jeg skal hjem og holde øje med pumperne, sagde kroejeren.

Udspil fra regeringen

Regeringen er kommet med et udspil, der skal gøre det nemmere for vandselskaberne at gennemfører regnvandsprojekter over jorden, der kan håndtere de stigende mængder regn. Klimaminister Dan Jørgensen præsenterede tidligere på ugen et forslag.

- Den seneste måneds oversvømmelser viser tydeligt, at klimaforandringerne allerede er en realitet i Danmark. Vi har set massive vandmængder, byer, der står under vand og folk, der bliver evakueret. Det har store konsekvenser for de mange mennesker, der er påvirket. Vi skal blive langt bedre til at håndtere de store vandmasser, sagde klimaminister Dan Jørgensen.

De nuværende regler fra 2016 siger, at klimatilpasningsprojekter over jorden skal have en kommunal medfinansiering på 25 procent. Det har i praksis betydet færre projekter, da disse projekter er underlagt kommunernes anlægsloft, og derfor er indgået i en samlet prioritering sammen med for eksempel bygning af nye skoler og børnehaver.

Regeringen vil skabe bedre muligheder for, at vandselskaberne selv kan gennemføre moderne og effektiv klimatilpasning over jorden uden finansiering fra kommunerne. Udspillet skal forhandles med partierne bag vandsektorloven, og regeringen forventer at kunne indgå forlig i løbet af foråret.