Atter faldende priser i de tidligere morgentimer på de amerikanske børser indikerer indtil videre lavere åbningsniveauer på Matif, når markederne åbner. Majs blandt andet fortsatte torsdag tendensen lavere, og handler dermed nu til de laveste handlede niveauer for gældende kontraktterminer, skriver Jyske Markets.

Raps ligeledes i stort minus, og med fald på omkring fem procenti palmeolien siden lukningen i går, øjner rapsmarkedet endnu en dag med sur stemning. Både ny og gammel høst på europæisk hvede er under pres, og nåede i gårsdagens handel de laveste niveauer i mere end to måneder. De europæiske eksportører bliver heller ikke i øjeblikket begunstiget af vendingen i valutakrydset mellem euro og dollar, som her til morgen har nået 1,10, efter for blot en uge siden at have testet laveste niveauer iden april 2017 på under 1,08.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Russisk rubel

Priserne i Europa presses dog også af seneste markante svækkelser, som har fundet vej til den russiske rubel. På blot en uge har rublen tabt syv procent mod euroen, hvilket påvirker konkurrencedygtigheden blandt de to over for lande i især Nordafrika og Mellemøsten. Fonde ligger stadig lang af amerikanske hvedefutures, her til morgen estimeret til omkring 35.000 kontrakter. Det er sandsynligt at vi på den korte bane ser mere salg fra disse fonde, hvilket kan være medvirkende til at fastholde den negative stemning i markedet.

International Grains Council (IGC) opdaterede i går seneste estimater for beplantede arealer. Det var generelt opjusteringer som prægede rapporten. De estimerede hvedearealer for dette marketing år blev hævet med to procentfra seneste forecasts til 221 millioner hektar. Årsagen skyldes især et boost i indiske arealer - og ventes at kunne løfte den globale produktion af hvede til rekordhøje 769 millioner tons. IGC hævede også majsarealer med 1procentsamt sojabønnearealer med hele fire procent.

Coronavirus

Spredningen i coronavirus har sendt panikagtige bølger ind over oliemarkedet med store fald til følge. Prisen på en tønde nordsøolie handler her til morgen på laveste niveauer siden januar 2019, og nærmer sig 50 USD, hvilket svarer til et fald på cirka 30 procentfra toppen i starten af januar. Olien har lige nu retning mod det største ugentlige fald siden 2014. Frygten for at smitten vil få en større ødelæggende effekt på den globale økonomiske vækst, har fået investorerne til at paniksælge i stor stil. Saudi Aramco, verdens største børsnoterede olieselskab, har meddelt, at leveringer til Kina vil reduceres med 500.000 tønder per dag fra et niveau på omkring 1,8-2 millioner tønder - en konsekvens af den faldende efterspørgsel som følge af virusudbruddet. Alles øjne er rettet mod OPEC-alliancen, som mødes i næste uge. En af toplederne fra OPEC har i går udtalt, at gruppen arbejder hårdt for at lande en aftale, samt at OPEC sammen med dets allierede vil "vise fornyet engagement" i forsøget på at få stabiliseret markedet. Mødet finder sted den 4. marts.