I forbindelse med Maskinhandler Indkøbsringens (MI) åbent hus arrangement i januar, blev der givet endeligt håndslag på salget af den Første Bednar Omega FL 6000 Disc såmaskine i Danmark. Såmaskinen er solgt af J. Hundahl i Thisted.

- For to år siden havde vi hos Maskinhandler Indkøbsringen (MI) besøg af to udviklingsfolk fra Bednar. Vi besøgte en række større landbrug og maskinstationer og spurgte ind til ønsker og krav til deres næste såmaskine. Ud af dette kom der en liste med 35 ønsker hvor størstedelen af disse er tilgængelige på den nye Bednar såmaskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været meget spændende og lærerigt, at være med i udviklingen af denne såmaskine, og det er altid spændende at se slutresultat både design og arbejdsmæssigt, siger Christian Korsholm, salgskonsulent hos MI.

Agritechnica overbeviste

På Agritechnica 2019 besøgte Jens Asbøl Pedersen, driftsleder på Kærgaarden ved Nibe, Bednar-standen og fandt den nye Bednar Omega såmaskine interessant. Interessen skyldtes blandt andet, at såmaskinen var udstyret med nærmest alt i ekstraudstyr, heriblandt 12,5 centimeter rækkeafstand med parallelogram, lamelplanke og pakkerhjul i front, skriver MI i en pressemeddelelse.

Efterfølgende havde Jens Asbøl Pedersen en dialog med Per Haugaard Sørensen, som ejer Kærgaarden, omkring såmaskinen og de fordele han kunne se ved lige netop denne såmaskine. Jens og Per tog kontakt til Jens Juhl Christensen hos J. Hundahl og fik et tilbud. Makkerparret valgte at købe MI's demomaskine fra 2019, som ligeledes havde en stor udstyrspakke. Den pågældende demomaskine er blandt andet udstyret med Alfa Drill frøsåmaskine, som de på nuværende tidspunkt ikke har behov for, men som de på sigt ser et stort potentiale i, eftersom udlæg og efterafgrøder kommer til at fylde mere og mere i deres markdrift.

I den kommende weekend holder J. Hundahl åbent hus i Thisted hvor maskinen udstilles.

Potentiale i såmaskinen

- Hos MI ser vi et stort potentiale i denne såmaskine, da danske landmænd generelt godt kan lide et højt udstyrsniveau. Vi har tre siders afkrydsning i prislisten så landmanden kan få udstyret sin maskine lige præcis som han ønsker den, - om det er 12,5 centimeter eller 16,7 centimeter i rækkeafstand med parallelogram eller om det er lamelplanke, pakkehjul eller sporløsner i front på maskinen, uddyber Christian Korsholm, salgskonsulent hos MI.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En anden fordel for MI er, at når maskinen ankommer til Vejle så er alt udstyret fabriksmonteret og derved skal vi ikke bruge en masse ressourcer på montering og specialløsninger, afslutter Christian Korsholm.