Alm. Brand Bank hæfter sig i årsrapporten ved gunstige svinepriser og stabile mælke- og kornpriser.

Svineproducenterne har haft gunstige vilkår gennem dele af 2019 grundet stigende afregningspriser som følge af udbrud af svinepest i Kina.

I takt med at der er en positiv indtjening hos disse af bankens kunder som følge af gode afregningspriser, kan det forventes, at bankens risiko og nedskrivninger nedbringes.

Sådan hedder det i Alm. Brand Banks årsrapport for 2019, der udkom i dag.

Banken hæfter sig desuden ved, at også korn- og mælkeproducenterne klarer sig generelt godt, da priserne har stabiliseret sig på et pænt niveau.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ultimo fjerde kvartal 2019 udgjorde bruttoudlånet i landbrugsporteføljen 449 millioner kroner og nettoudlånet udgjorde 85 millioner kroner.

"Porteføljen er således nedskrevet betydeligt", lyder det i rapporten.