Pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture bliver stadig mere udbredt af mange gode grunde, og som virkemidler kan de en masse, som i de kommende år vil fylde meget mere både fagligt og politisk, lød det på foreningens generalforsamling.

Ved valget i 2019 og siden har klima været et af de vigtigste ord i Danmark, skriver FRDK i pressemeddelelsen.

- Vi har i årevis fremhævet, at vi med efterafgrøder, jorddække året rundt og med sunde sædskifter kan lagre en hel del CO2 i jorden.

- Den kendsgerning bliver der lyttet mere til nu end nogensinde før hos politikere, organisationer og hos meningsdannere. Kun få kalder os "religiøse", og det er et stort skridt i den rigtige retning.

Sådan lød det blandt andet, da formand Henrik Terp aflagde sin årsberetning på FRDKs generalforsamling i Vissenbjerg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men i og med, at der i 2018 blev drevet 356.000 hektar pløjefrit i Danmark - og at dette areal nu med overvejende sandsynlighed er endnu større - er der god grund til at tage det alvorligt.

Bælgplanterne med i alle efterafgrøder

- Vi har i mange år argumenteret for, at efterafgrøder er helt nødvendige for at få en sund jord, der giver sunde afgrøder.

- Udover det fastholder de kvælstoffet, øger biodiversiteten, lagrer kulstof i jorden og modvirker erosion, berettede Henrik Terp.

Men han vendte sig mod den store udvidelse af arealet med målrettede efterafgrøder.

- Det på alle måder ikke gennemtænkt og hænger alene sammen med ønsket om at forhindre udvaskning af kvælstof.

- Den måde at betragte efterafgrøder på finder vi alt for snæver, fastslog han.

Henrik Terp argumenterede endvidere for, at i alle typer efterafgrøder bør der indgå bælgplanter. Han fremhævede således, at det er dokumenteret forkert, at øget brug af bælgplanter i efterafgrøderne øger udvaskningen af kvælstof, skriver FRDK i pressemeddelelsen.

- Vi skal samdyrke bælgplanterne med andre arter, der fastholder det kvælstof, bælgplanterne henter ud af luften, påpegede han.

Ved brug af bælgplanter i efterafgrøderne spares på handelsgødningen.

- Det bør enhver kunne forstå fornuften i. Også politikerne, som nu er den største hindring for denne helt nødvendige ændring, konstaterede Henrik Terp.

Et lille overskud i 2018-2019

Regnskabsåret 2018-19 har givet et overskud på 140.137 kroner. Det var bestyrelsen godt tilfreds med set i lyset af, at målet er et nul-resultat i foreningen.

- Vi ønsker dog at have en egenkapital, der svarer til vores omkostninger til løn, som er cirka en million kroner, betonede formand Henrik Terp.

Egenkapitalen var ved udgangen af regnskabsåret knap 570.000 kroner.

Medlemmerne af FRDK betaler et lavt grundkontingent plus en pris pr. hektar op til og med 600 hektar.

Medlemstallet vokser stadigvæk

Medlemmerne af FRDK er som alle øvrige landmænd på jagt efter øget indtjening. Pløjefri dyrkning rigtig håndteret vil også øge bundlinjen noget for de fleste landmænd.

- Set i det perspektiv er det også interessant at være med i FRDK, fordi vi kan lære af hinandens successer og fejl - hvor de sidste selvfølgelig i videst muligt omfang skal undgås, berettede Henrik Terp.

Interessen for at være med i FRDK er også støt stigende.

- Vi er nu oppe på 615 medlemmer, hvilket er rekord mange. Men vi har selvfølgelig plads til mange flere. Så kender I interesserede, fortæl dem gerne om fordelene ved at være med hos os, sagde han.

Nyvalg til bestyrelse

Der var valg til bestyrelsen, og tre af dens medlemmer var på valg. Nuværende formand Henrik Terp, nuværende næstformand Søren Ilsøe, formand for fagudvalget Erik Sandal og formand for shopFRDK-udvalget Torben Bay Jørgensen blev alle genvalgt.

Nye i bestyrelsen er mælkeproducent Kaare Dalitz Larsen fra Gilleleje og planteavlskonsulent Leo Bajlum fra Vestjysk Landboforening.

Fra formand Henrik Terp lød der en stor og velment tak til Jan Møllegaard Jensen, Søren Søndergaard og Karl Jørgen Nielsen for deres indsats gennem en årrække.

Som suppleanter blev valgt landmand Pelle Riber og landmand Martin Molbo.

Tidligere formand Hans Dahm, Odder blev genvalgt som folkevalgt revisor.