Formanden for FRDK, Henrik Terp, understreger at pløjefri dyrkning for alvor er ved at blive gængs blandt os landmænd, med en fremgang på hele 26 procent.

I 2019 gik betydningen af ordet klima for alvor op for os danskere. Ikke alene har ordet i nogle år fyldt rigtig meget i medierne, men i valgkampen op til folketingsvalget fik holdningerne hos de opstillede partier til klima også en stor betydning.

- Et enkelt partis tidligere formand var så formastelig at slynge ordet klimatosser ud i hovedet på os alle sammen - jeg tænker på Pia Kjærsgaard. Om det var hendes skyld eller fordi andre partier havde tyvstjålet hendes partis politik ved jeg ikke. Men jeg kan konstatere, at partiet fik et nederlag sjældent set på vores breddegrader, siger Henrik Terp, formand for FRDK.

FRDK mener at en del af løsningen på klimaproblemet er hos landbruget.

- I FRDK har vi i mange år snakket klima og påpeget, at vi som landmænd er en del af løsningen, når det gælder klima. Al det kulstof, som stammer fra dyrkning af jorden og fældning af skov, kan vi få vundet tilbage igen ved at minimere jordbearbejdningen, holde jorden dækket af afgrøder og/eller afgrøderester hele tiden og med et sundt sædskifte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det tager lang tid

Man kan få opmærksomhed på mange måder, men hvis man skal bruge posetiv opmærksomhed kan det tage meget land tid.

- Vi har oplevet, at det har taget lang tid at få opmærksomhed og accept af dette centrale budskab. Men vi har i 2019 fået langt mere opmærksomhed end nogensinde før både i og udenfor vores egne rækker i landbruget, siger Henrik Terp.

- Vi oplevede i 2019 også at få bevist, at pløjefri dyrkning for alvor er ved at blive gængs blandt os landmænd. Fremgangen i det pløjefri areal var nemlig på hele 26 procent, så det ved sommertællingen i 2018 var på hele 356.280 hektar. Der var dermed et større pløjefrit areal end økologisk, hvor det lige skal bemærkes, at et mindre antal økologer dyrker pløjefrit.

- I den forbindelse er det vigtigt for bestyrelsen at understrege, at vi hver især altid skal drive vores landbrug på den måde, vi finder bedst nu og her. Vi hylder nemlig princippet om, at frivillighed er bedst. Dermed mener jeg og bestyrelsen også, at vi fortsat skal være en rummelig forening med plads til alle med interesse for pløjefri dyrkning.

- Vi har i flere år også fremhævet, at vores måde at dyrke jorden på forener det bedste fra det konventionelle og det økologiske dyrkningssystem. Eller sagt med andre ord, at vi får mere for mindre, fordi naturlige biologiske processer klarer mere for os.

Reform af EUs fælles landbrugspolitik

- Vi ved nu, at reformen af den fælles EU-landbrugspolitik for perioden 2021-27 bliver udskudt, så den nok først træder i kraft i 2022. Desuden ved vi, at reformen får stor indflydelse på det, flertallet i folketinget vil vedtage omkring administration af EU-landbrugspolitikken i vores land, siger Henrik Terp.

- Vi håber og tror på, at der er nogle klare retningslinjer fra EU, som netop understøtter det, vi arbejder for. Altså minimal jordforstyrrelse, jorddække året rundt og sunde sædskifter med mange forskellige afgrøder. De nationale parlamenter og administrationer skal bruge gulerod frem for pisk til at opnå et grønnere landbrug. Her tænker jeg selvfølgelig på et landbrug, som især lagrer kulstof i jorden, øger biodiversiteten i agerlandet, forhindrer tab af næringsstoffer fra rodzonen og stopper erosion. Vel at mærke uden at give køb på effektivitet i form af mindst mulig brug af resurser til opnåelse af størst mulige udbytter.

Vi bliver taget alvorligt og hørt

Efter 21 år med budskabet om reduceret jordbearbejdning, møder FRDK stadig nye muligheder og udfordringer.

- FRDK har nu været på banen med sine budskaber i 21 år. Med årene har vi lært en masse og ser konstant nye muligheder i den pløjefri dyrkning såvel for os selv som landmænd som for samfundet, siger Henrik Terp.

Når vi sammenligner os internationalt, har vi ikke været så meget fremme i skoene som eksempelvis Nord- og Sydamerika med at komme over på direkte såning. Vi har heller ikke haft samme nødvendighed som dem, især fordi vi får mere nedbør. Men nu er vi på vej via for manges vedkommende harvning i nogle år og derfra over på direkte såning.

- En anden udfordring hos os har været, at vi i mange år har været betegnet som "religiøse". Hvilket har fået mange af vores kollegaer og medarbejderne i vores organisationer til at trække lidt på smilebåndet af vores faglige og entusiastiske promovering af den pløjefri dyrkning. De smil er pakket væk hos langt de fleste, og vi møder i dag stor interesse for at høre om det, man kan med hensyn til klima, biodiversitet, fastholdelse af næringsstoffer og modvirkning af erosion med pløjefri dyrkning og især Conservation Agriculture.

Det robuste system - en stor fordel

- Vi, der har dyrket pløjefrit i en årrække er overhovedet ikke i tvivl om, at vores jord er anderledes end hos vores kollegaer, der fortsat pløjer årligt. Markerne bærer bedre oppe og kan derfor køre i dem over længere perioder. Det er en fordel for eksempel ved udkørsel af gylle, ved snitning af majs, ved marksprøjtning, optagning af kartofler og høst med mejetærsker med flere arbejdsopgaver, siger Henrik Terp.

- Lige så vigtigt er det, at vores marker kan optage større mængder nedbør, når det for alvor regner uden afstrømning til de nærmeste vandløb. De holder også bedre på det vand, der kommer. Det vil sige, at der er mere vand til rådighed for afgrøderne i tørre perioder. Det betyder blandt andet, at vandløbene ikke bliver helt så belastede og behovet for vanding reduceres.

Efterafgrøderne er væsentlige

Klimaet skaber problemer i forbindelse med etableringen af efterafgrøderne, da høsten nogle steder blev vanskelig.

- Høsten 2019 blev udmærket, men store mængder nedbør fra midten af august gjorde det dels vanskeligt at få høsten i hus for de sene afgrøder og i de sene egne. Desuden blev det for mange meget svært at få en tidlig og god etablering af efterafgrøderne. Mange steder havde de heller ikke især kvælstof nok efter en god høst til at præstere en god vækst. Derfor blev efterafgrøderne i 2019 for mange heller ikke efter hensigten, nemlig velfungerende gødningsfabrikker. Men de stoppede erosionen, lagrede noget livgivende kulstof og fungerede som foder til jordbundsorganismerne med videre, siger Henrik Terp.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at i fremtidens markbrug spiller vores efterafgrøder en endog meget stor rolle. Det også selvom vi udmærket ved, at de lykkes meget bedre i et år som 2018 end som i 2019. På vores breddegrader kan vi bare ikke forvente, at efterafgrøderne lykkes lige godt fra år til år.

- Her skal det også tilføjes, at vi mangler meget viden om håndtering af efterafgrøderne - hvornår de under de givne forhold skal etableres, artsblandinger, håndtering før etablering af ny afgrøde med videre.

- Den nye regering vedtog sammen med sit grønne flertal, at arealet med efterafgrøder skal øges betragteligt allerede i år. Den beslutning er slet ikke gennemtænkt, og det er stærkt utilfredsstillende, at efterafgrøderne kun betragtes ud fra en vinkel, nemlig til at fastholde kvælstof. De kan meget andet som at lagre kulstof i jorden, skabe biodiversitet, forbedre jordstrukturen og forhindre erosion. Altså skabe en sund jord, der giver sunde afgrøder.

Behov for mere forskning

Der mangler dokumentation for fordelene af pløjefri dyrkning i forholdtil konventionel dyrkning af jorden.

- Desværre kniber det meget med den forskningsmæssige dokumentation for fordelene ved pløjefri dyrkning og især Conservation Agriculture under danske forhold. Når det kniber med at få sendt forskningsmidlerne den vej, hvor dokumentationen kan opnås, er det ekstra svært at få politikere og alle andre til at acceptere pløjefri dyrkning som fremtidens landbrug, siger Henrik Terp.

- Vi bliver nødt til at påpege, at det er helt skævt, at det er så svært at få tilstrækkelige midler til forskning i Conservation Agriculture og andre former for pløjefri dyrkning. Ikke mindst set i lyset af, at arealet ved seneste opgørelse fra Danmarks Statistik udgjorde mindst 16 procent af arealet i omdrift - og når vi formoder, at det øges år for år.

- Vi må kræve, at en tilsvarende stor andel af promillepengene, som kommer fra vores egne lommer, går til forskning i det, vi finder vigtigt. Så enten skal vi sidde med ved bordet, hvor fordelingen af pengene sker, eller også må de, der sidder med nu sadle om i betydelig grad meget hurtigt.

Som noget nyt har vi også været indbudt til forskellige møder, hvor brugen af de fælles midler har været direkte eller indirekte på dagsordenen. Men det kan sagtens blive endnu bedre.