SLF og Skovdyrkerforeningen sætter fokus på jagt, natur og klima på din ejendom.

SLF - Sønderjysk Landboforening - har indgået et samarbejde med Skovdyrkerforeningen med fokus på, hvad du selv kan gøre for at styrke jagt og natur på din ejendom, skriver SLF i en pressemeddelelse. Hvordan kan du selv skabe gode forhold med vildtremiser skovrejsning, vandhuller og læplantning.

Måske er det hos dig, der er mulighed for skovrejsning eller etablering af et minivådområde, der reducerer kvælstof og samtidig gavner biodiversitet og dyreliv? Både skovrejsning eller minivådområder kan etableres med fuldt EU-tilskud.

Men først og fremmest holder SLF og Skovdyrkerforeningen sammen en faglig temaaften 11. marts under emnet "Jagt, natur og klima på din ejendom". Alle er velkomne. Skovdyrkerne vil fortælle om jagt, skovrejsning, vandhuller og læplantning, mens rådgivere fra SLF vil fortælle om minivådområder og værktøjer til at styrke natur og biodiversitet. Kom og hør med, mød dine rådgivere og få fif og værktøjer til en mangfoldig natur på din ejendom.

Samarbejdet mellem SLF og Skovdyrkerforeningen omfatter desuden, at Anders Holm-Holt og Jens Venø Kellerup fra Skovdyrkerne Syd en gang om måneden kan træffes i huset hos SLF, hvor landmænd kan komme ind på Billundvej og få fx gratis hjælp til screening af muligheder for skovrejsning eller andre gode fif.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Temaaftenen finder sted onsdag 11. marts, kl. 19.00-21.30 hos SLF på Billundvej 3 i Vojens. Tilmelding er nødvendig.