De væsentligste årsager til de gode resultater var høje svinepriser, stabile priser på mælk og afgrøder, lave renter samt en god høst, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Den største fremgang tegner svineproducenterne sig for med en gennemsnitlig forbedring på over 4 millioner kroner i forhold til 2018.
- 2019 står i kontrast til 2018, hvor tørke og lave afregningspriser skabte store underskud. Nu taler vi høje priser og god høst, og det giver god mulighed for at afvikle gæld, især blandt svineproducenterne. Og den mulighed har de grebet, siger Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges.
De foreløbige resultater viser således, at heltidsbedrifternes gæld er blevet cirka 8 milliarder kroner mindre i 2019, hvoraf godt halvdelen stammer fra svinesektoren.
- Svineproducenterne er på den ene side begunstiget af gode afregningspriser og på den anden side truet af risikoen for afrikansk svinepest. Tiden med gode priser bliver brugt rigtig fornuftigt til at afvikle gæld. De har påbegyndt en møjsommelig men tiltrængt genopbygning af egenkapital efter et årti med ringe mulighed for at nedbringe gælden på grund af finanskrise, Ruslandsembargo og tørke. Men det tager tid, så der er brug for en længere periode med gode priser, siger Klaus Kaiser.
Mælkeproducenterne fik forbedret driftsresultatet med knap 200.000 kroner. Det skyldes stabile priser på et niveau lige over et "normalår". Den største forbedring fandt sted for økologerne, der på baggrund af et meget vanskeligt 2018 med dyrt foder forbedrede resultatet med gennemsnitligt cirka 430,000 kroner.
Planteavlerne oplevede også en markant forbedring på gennemsnitligt cirka 470.000 kroner fra 2018. Det skal ses i lyset af den udbredte og langvarige tørke i 2018 og modsat den rigtig gode høst i 2019. Allerede nu er der dog grund til bekymring over regnmængderne her i 2020, skriver Landbrug & Fødevarer i pressemeddelelsen.
- 2019 var generelt et fint år for planteproducenterne. Der er dog ikke uden bekymring, at vi er gået ind i 2020. De meget store vandmasser truer med at føre til lave udbytter og høje omkostninger for planteavlerne, siger Klaus Kaiser.
