Udpegningen af paragraf 3-arealer foregår i et vist omfang vilkårligt af embedsmænd, som er henvist til at anlægge skøn og vurderinger. I mange tilfælde falder paragraf 3-dommen over helt almindelige marker, fordi der er observeret en særlig plante eller et særligt dyr på arealet.
Det er derfor rendyrket manipulation, når regeringen sætter lighedstegn mellem paragraf 3-arealer og sårbar natur. Og den natur, som regeringen foregiver at ville beskytte, er jo netop opstået i et samspil med den dyrkningsform, som arealet typisk har haft i årtier - ja, ofte i halve eller hele århundreder.
Naturgevinsten er således tvivlsom, for hvis den hidtidige landbrugsdrift reelt umuliggøres, fordi det bliver forbudt at gødske, sprøjte og pløje, så kan det også få konsekvenser for både flora og fauna.
Resultatet af regeringens overgreb bliver reelt, at man fratages den almindelige råderet over sin jord, og at almindelig landbrugsdrift kan blive en umulighed.
Alligevel er der med forslaget kun lagt op til begrænset erstatning til nogle af de ramte lodsejere.
Planen er, at brugsretten til jorden i vid udstrækning skal indskrænkes som en såkaldt erstatningsfri regulering.
Begrebet erstatningsfri regulering må være opfundet af politikere med tyveknægtes moral.
Det er politikere, som ikke respekterer ejendomsretten - formentlig af ideologiske grunde - og derfor skider højt og flot på Grundlovens bestemmelse om ejendomsrettens ukrænkelighed - for nu at skrive det meget direkte.
Grundloven underskrives ellers højtideligt af alle nyvalgte folketingsmedlemmer, som forpligter sig til at holde den.
Men det er som om, visse politikere synes, det er i orden at begå grundlovsbrud og overgreb mod visse mennesker, hvis de mener, at det tjener et højere ideologisk formål, og så længe overgrebene "kun" går ud over nogle samfundsgrupper, man har opbygget et fjendebillede af - for eksempel landmænd. Det er som om, den slags politikere ikke synes, de behøver at spille efter de spilleregler, som ellers gælder i vores demokratiske samfund.
Forslaget om at forbyde gødskning, sprøjtning og pløjning af marker, som har fået paragraf 3-stemplet, er en udvidelse af den tidligere miljøminister Kirsten Brosbøls (S) fem år gamle forslag - nu med den forskel, at overgrebet nu også skal gælde økoarealer, som dengang gik fri. Og at pløjning forbydes. Forslaget blev selvfølgelig droppet af Løkke-regeringen, da den tog over i 2015. Men desværre glemte socialdemokraterne ikke deres plan om at stjæle brugsretten til vores jord.
