LDM kritiserer repræsentantskabet for ikke at informere medlemmerne godt nok om betingelserne for tillæg og hjerteordninger. De ønsker mere åbenhed og gennemsigtighed.

Tre bestyrelsesmedlemmer og mælkeproducenter i LDM har hver især kontaktet Arla for at høre om betingelserne for at blive en del af hjerteordningen - alle tre har fået forskellige svar. Det undrer LDM.

- Vi oplever forvirring og lukkethed i Arla. Vi kan ikke få principperne for tillæggene at vide, vi kan ikke få lister over, hvem der er med i ordningen. Vi kan ikke få at vide, hvor og hvornår de holder møde om for eksempel hjerteordningen, siger Kjartan Poulsen, formand for LDM.

Danske Mælkeproducenterne har mistet tålmodigheden med Arla. I dag indkaldte foreningen til pressemøde i Fredericia for at gøre opmærksom på deres utilfredshed. Kritikken er ikke kun rettet mod ledelsen i Arla, men i lige så høj grad mod det valgte repræsentantskab.

- Repræsentantskabet må vågne op. De har et ansvar for denne udvikling. De har løbende haft mange undskyldninger: de var ikke til mødet, de har ikke set referatet, de har ikke fået materialet udleveret, men det holder ikke. De har handlepligt og stemmepligt, siger Lauge Fastrup, LDM's advokat.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Notat fra professor

LDM har allieret sig med professor i selskabsret ved CBS, Søren Friis Hansen, der har kigget dybt i paragrafferne for blandt andet at undersøge, hvordan medlemmerne står, hvilket ansvar repræsentantskabet står med, hvilke muligheder medlemmerne har for aktindsigt.

- Danmark er det eneste sted i verden, hvor der ikke er en egentlig lov om andelsselskaber, men det betyder ikke, at der ikke er regler for en andelsforening. Der gælder nogle principper og andelspraksis, og der er regler om vedtægterne - de kan kun ændres af repræsentantskabet, vedtægterne skal være på dansk, og de skal være offentlige tilgængelige, siger Søren Friis Hansen.

Professoren har udarbejdet et notat, som også er tænkt som en hjælp til de medlemmer af repræsentantskabet, der er på producenternes side. LDM har haft møder med nogle medlemmer af repræsentantskabet. Disse medlemmer føler sig klemt i repræsentantskabet og udsat for voksenmobning, siger bestyrelsen i LDM.

- LDM har forsøgt dialog med Arla om tillæggene, men vi ved fra tidligere erfaring, at der ofte går seks-otte måneder, inden vi hører noget. Vi mangler information. Jeg har flere gange spurgt til tillægslisten, men de ulejligede sig ikke med at kontakte mig, da oversigten kom ud, jeg hørte først om den, da pressen kontaktede mig. Jeg forstår det ikke, siger formanden.

Selvom formanden nu har listen over tillæggene, er den langt fra fyldestgørende.

- Jeg ved stadig ikke, hvad principperne er, eller hvad de enkelte tillæg dækker over og betyder, siger han.

LDM har et næste skridt i ærmet, men vil endnu ikke ud med, hvilke tiltag foreningen planlægger, siger advokat Lauge Fastrup.

- Vi er jo ikke ude på at ødelægge Arla, vi er afhængig af Arla. men vi bliver nervøs for, hvad mere er der, vi ikke ved noget om?, siger Arne Dahl, der sidder som medlemsvalgt i kredsrådet, og tidligere har siddet i en årrække i repræsentantskabet.

Tillæg til svenskerne

LDM har ved lidt af en tilfældighed fundet ud af, at Arla har udbetalt ekstra tillæg til de svenske mælkeproducenter for produktion af sommermælk.

- Grundlæggende er det i mod principperne i andelsselskabet at omfordele midler. Vi ønsker ikke at understøtte den svenske mælkeproduktion. Det er ikke vores opgave, siger Kjartan Poulsen.

LDM har igennem en årrække kritiseret Arla, og på spørgsmålet om, hvad der skal til for, at foreningen bliver tilfreds med Arla, svarer Kjartan Poulsen:

- Vi vil have fuld åbenhed og troværdighed. Vi ønsker at deltage i de møder, vi ønsker. Vi ønsker helt åbenhed om, hvad de enkelte producenter får i tillæg. Vores holdning er, at alle skal have lige adgang til tillæggene. Hele den åbenhed er skredet markant siden 2015, siger Kjartan Poulsen.

Retssag

LDM vil ikke ud med, hvad næste skridt i den tilspidsede situation bliver, men de udelukker ikke, at det kan ende i en retssag.

- Det er udelukkende medlemmerne selv, der skal påvirke situationen. Der kommer ingen myndighed, for eksempel erhvervsstyrelsen, og rejser sagen, siger professor Søren Friis Hansen, CBS.

- Vi ønsker ikke at ødelægge Arla, men på den anden side, er vi i bestyrelsen klar til en retssag, men vi ønsker ikke en retssag mod Arla, siger Arne Dahl.

Repræsentantskabet i Arla skal have møde i næste uge om regnskabet og udbetaling til producenterne.