Når der slagtes økologisk kvæg, er køer dominerende med godt to tredjedele af slagtningerne. Resten af slagtningerne er kvier, stude og tyrekalve, hvor stude udgør en relativ stor andel. Når der ses på de konventionelle slagtninger, udgør køerne 35 procent og studene blot under én procent. Den lavere andel økologiske slagtninger af handyr skyldes, at en del spædkalve sælges fra de økologiske mælkebedrifter til opdræt hos konventionelle slagtekalveproducenter, skriver Danmarks Statistik i deres opgørelse over animalsk produktion i 4. kvartal 2019.

Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion faldt 4,1 procent i 4. kvartal 2019 i forhold til samme kvartal i 2018. Dette skyldes, at der slagtes færre svin i Danmark - og at mælkeproduktionen faldt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Færre slagtninger

Slagtningerne af kvæg faldt 5,4 procent i fjerde kvartal 2019 i forhold til fjerde kvartal 2018, mens eksporten af levende kvæg steg 32,4 procent, som primært omfatter kalve til opfedning i modtagerlandet. Samlet set faldt produktionen af okse- og kalvekød 2,4 procent. Slagtningerne af svin faldt 9,6 procent i fjerde kvartal, mens eksporten steg 0,1 procent. Den totale produktion af svinekød faldt 4,2 procent. Det skyldes, at eksport af levende dyr primært er smågrise til opfedning til slagtning i udlandet. Slagtningerne af fjerkræ er uændret, skriver Danmarks Statistik.