Danish Agro satser på digitalisering, og et af de synlige beviser er flere end 1.000 vejrstationer fra FieldSense.

Danish Agro lancerede i 2018 en digitaliseringsstrategi, hvor digitale værktøjer til landbruget blev gjort til et strategisk fokusområde for koncernen.

Danish Agro har satset på, konkrete, brugbare løsninger, der samtidig har et stort potentiale i landbruget, og koncernchef i Danish Agro, Henning Haahr, er tilfreds med de værktøjer, der allerede nu hjælper landmænd, og han ser frem til at tilbyde endnu flere digitale redskaber i de kommende år.

- Vores strategi er bygget op omkring et mantra - tænk stort, start småt. Vi har været meget fokuseret på at indgå samarbejde og investere i virksomheder, der har løsninger, som giver en umiddelbar værdi på bedriften samtidig med, at der er et uforløst større potentiale, der kan arbejdes videre med, siger han.

- Vi vil gerne finde de små ting ? eventuelt startup-virksomheder ? som vi kan parre med landmandens behov. Og vi vil gerne skabe succeser i Danmark, som vi kan vækste i udlandet, siger Henning Haahr.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

FieldSense

- Her er vores investering i FieldSense et rigtig godt eksempel. FieldSense-vejrstationer har været en stor succes, og i dag står der 1.000 vejrstationer på landmændenes marker i Danmark. Det giver landmanden stor vejrmæssig indsigt, samtidig med at vejrdataene sammenholdt med satellitbilleder i FieldSense-platformen er med til at sikre udarbejdelse af endnu mere værdifulde tildelingskort til præcisionslandbrug. Vejrstationerne er nu også godt på vej ind på vores øvrige markeder i for eksempel Sverige, Finland og Estland, siger Henning Haahr.

Han tilføjer, at det er den samme tankegang, der ligger bag Danish Agros 15 procent investering i Grainit, der via en app gør lagerstyring af afgrøder, gødning, planteværn, foder, med videre nem og intuitiv for landmanden. App'en har gennem de senere år vundet indpas blandt danske landmænd, og i høsten 2019 blev cirka 600.000 tons afgrøder lagerstyret via Grainit, som er integreret med både landmandens egen brovægt og grovvareforretningens brovægt.

- Grainit har vi haft et strategisk samarbejde med i nogle år, og det er et stærkt værktøj for landmanden, der ønsker et nemt og intuitivt overblik over sin bedrift. Og app'en har i høsten 2019 bevist sit værd. Som ny medejer ser vi store muligheder i at være med til at videreudvikle Grainit samt at tilbyde den til endnu flere landmænd, siger Henning Haahr.

Jordbundsanalyser

- Som det nye skud på stammen vil Danish Agro i 2020 tilbyde danske landmand en langt mere præcis analyse af markerne gennem samarbejdet med det canadiske firma SoilOptix.

- FieldSense, Grainit og SoilOptix er tre gode eksempler på digitale værktøjer, der indenfor hvert deres område giver værdi på bedriften. Baseret på erfaringer i praksis og videreudvikling af produkterne og relaterede services er det vores mål, at de enkelte værktøjer skal kunne skabe endnu større værdi ved at kunne understøtte hinanden i Danmark og i vores internationale markeder, siger Henning Haahr.