Bæredygtigt Landbrug er blevet bekendt med undervisningsmateriale, der anvendes i Folkeskolen. Materialet er stærkt misvisende overfor landbruget, skriver Peter Rosendal, bestyrelsesmedlem i BL.

Virksomheden Clio, en EdTech-virksomhed hjemmehørende på Esplanaden i København, producerer blandt andet undervisningsmateriale om landbruget. Holdningerne er stærke, spørgsmål stærkt værdiladede og fakta slet ikke på plads.

Godt nok skal også folkeskoleeleverne have opøvet deres kildekritiske sans, men at bringe direkte forkerte og misvisende oplysninger som fakta i et undervisningsmateriale er manipulation ikke oplysning. Materialet ser indbydende ud og har fundet vej til skoler over hele landet. Her er et lille udpluk af de misvisende landbrugsoplysninger.

I portalen om konventionelt landbrug står, at 2/3 af landet er under plov. De rigtige tal er ifølge Danmarks Statistik (2016), at det samlede landbrugsareal er 61,1 % og 55,6 % dyrkes. Det kan tilføjes, at af den dyrkede jord drives 16 % med reduceret jordbehandling, hvor der ikke pløjes.

Hvert år lukkes mange drikkevandsboringer, da de er blevet forurenet af sprøjtegifte, hedder det i Clio-materialet. Reelt er der tale om ganske få - heraf er flere boringer sløjfede på grund af brug af pesticider på vandværksgrunde, for at holde området omkring boringen fri for plantevækst.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det oplyses, at konventionelt landbrug anvender sprøjtemidler. Ja. Men det fortælles ikke, at der er over 40 midler, der er godkendt og anvendes i økologisk jordbrug.

Der står: I økologisk planteavl må man for eksempel ikke benytte genmodificerede planter. Det nævnes ikke, at man heller ikke må bruge sådanne planter i konventionelt landbrug.

Der står: I økologisk landbrug lægger man stor vægt på at forbedre mulighederne for jordbundens levende organismer, for eksempel bakterier og regnorme. Der står intet om, at det arbejder konventionelt landbrug lige så meget på.

Der står flere gange i materialet, at økologiske landmænd skal overholde bestemte regler - ikke én gang nævnes, at også konventionelle landmænd er underlagt et stramt regelsæt.

Og så er der omtale af gylle - som det hedder, når det anvendes af de konventionelle og husdyrgødning, når det anvendes af økologerne. Der er tale om det samme altså afføring og urin fra husdyrene. Konventionel gylle benyttes i stor udstrækning hos økologerne, for at økologiske marker kan får næringsstoffer nok. Der er hos alle producenter - økologer som konventionelle - meget opmærksomhed på gyllens næringsværdi - det er derfor en total misforståelse at omtale gylle, som noget, der skal bortskaffes, som det sker i Clios materiale.

Udfordringer med næringsstofudvaskningen nævnes kun omkring det konventionelle landbrug - selvom denne er mindst lige så stor i den økologiske produktion og selvom det er meget omdiskuteret, hvor mange næringsstoffer, der reelt udvaskes fra landbrugsjord. Den problematik berører Clio slet ikke.

I skolematerialet kommer 10 % af landbruget, det økologiske, dermed til at fremstå meget bedre end det konventionelle landbrugs 90 %, der hver dag brødføder den største del af den danske befolkning sundt, godt og sikkert.

Et privat foretagende som Clio må selvfølgelig have sine udokumenterede holdninger - men hvorfor skal skoleelever i den danske folkeskole belemres med dem?