Fra januar 2020 kan Flemløse Maskinforretning på Fyn og Askildrup Agro i Randers kalde sig for Bednar-forhandlere, da de har indgået aftale med Bednar-importøren Maskinhandler Indkøbsringen (MI) om at forhandle og servicere Bednar maskinprogram. Derved udvides Bednar forhandlernetværket i Danmark til at omfatte fem forhandlere:
J. Hundahl i Nordjylland, Askildrup Agro i Midtjylland, PN maskiner i Syddanmark, Flemløse Maskinforretning på Fyn samt Røstofte maskiner øst for Storebælt.
Strategisk udvidelse
Hos MI er de godt tilfredse med de to nye, strategiske samarbejder, som betyder, at de udvider forhandlernet- værket fra fem til fem forhandlere.
Derved bliver redskaberne mere tilgængelige for kunderne, samtidig med at det stadig er attraktivt for forhandlerne, da de har store distrikter.
- Det er vigtigt, at vi dækker hele landkortet, for vi har et unikt produkt, som adskiller sig fra mange af vores konkurrenter ved at kunne tilbyde ekstra store arbejds- bredder, hvilket især er efterspurgt af de større landbrug og maskinstationer, fortæller Christian Kyhn Lorenzen, sælger hos MI.
Fra Tjekkiet til Danmark
I Danmark fokuseres der primært på redskaber til jordbearbejdning, herunder discharver, såbedsharver, halm- strigler og såmaskiner. Produktudvalget hos Bednar er stort, og det vokser hele tiden i takt med ønsker fra branchen.
Bednar er en forholdsvis ung virksomhed, der blev grundlagt i 1997, men som ifølge MI på kort tid har formået at gøre sig bemærket som en stærk og proaktiv virksomhed i branchen.
Virksomheden ejes af grundlæggeren Ladislav Bednar og er beliggende i Tjekkiet. Der er tale om en producent, som har specialiseret sig inden for et begrænset felt; jordbearbejdning, såning, gødskning og mulchning.
Der er en tæt forbindelse mellem Danmark og Tjekkiet, hvorden nye Omega såmaskine blandt andet blev testkørt i Danmark, hvorved MI deltog aktivt i udviklingen af maskinen..
På nuværende tidspunkt beskæftiger Bednar 250 personer og eksporterer til mere end 35 lande. I 2019 blev produktionen udvidet med en toetagers produktionshal for at kunne følge med efterspørgslen efter de gule redskaber.