Denne artikel er inspireret af et interview gengivet i Landbrugsavisen den 4. januar 2020 med formanden for Danish Crown, Erik Bredholt. Betragtningerne i artiklen er af generel karakter i forhold til loyalitetsaftaler og forholder sig ikke til håndteringen af loyalitetsaftaler hos Danish Crown.
Hvad er loyalitet?
Overskriften til dette afsnit var også artiklens overskrift på forsiden af Landbrugsavisen den 4. januar 2020 Underoverskriften var: "Vi kan ikke have en virksomhed klar til, at nogle skifter fra (til) andet slagteri."
Der findes næppe en entydig definition af begrebet loyalitet, men alt andet lige dækker loyalitet over det forhold, at der mellem to eller flere parter er en redelig behandling af den anden part som konsekvens af ofte forudgående længerevarende konstruktivt samarbejde. Ifølge dansk synonymordbog kan et synonym for loyalitet være redelighed, hvor det ifølge den danske ordbog er kendetegnende for at være redelig, at der optrædes med ærlighed og oprigtighed.
På baggrund heraf kan man stille det spørgsmål, om loyalitet er noget, man kan gøre krav på uden modydelse, eller om der skal betales for loyaliteten jævnfør overskriften til interviewet i Landbrugsavisen den 4. januar 2020.
Loyalitet i ansættelsen
En lønmodtager har overfor arbejdsgiveren loyalitetspligt. Det gælder også modsatrettet, men i praksis er der flest problemstillinger omkring lønmodtageres loyalitet eller rettere illoyalitet over for arbejdsgi-veren. Et ansættelsesforhold er et eksempel på et gensidigt bebyrdende samarbejde, reguleret ved en ansættelsesaftale, hvor lønmodtagerparten præsterer et arbejde og modtager et vederlag for udførelsen af dette arbejde, hvad enten der er tale om fast løn, provision eller en kombination af fast løn og provi-sionsaflønning.
Stærk kontra svag part
En aftale mellem en leverandør og en aftager/modtager er også et eksempel på en samarbejdsaftale. Ansættelsesforhold er typeeksempler på samarbejdsaftaler, hvor der både lovgivningsmæssigt og over-enskomstmæssigt tages afsæt i, at lønmodtageren alt andet lige er den svage part og arbejdsgiveren den stærke part. Tilsvarende gør sig ikke fuldt ud gældende i andre samarbejdsforhold. Det ændrer dog ikke ved, at der ved forståelsen og fortolkningen af samarbejdsaftaler, også udenfor ansættelsesområdet, lægges afgørende vægt på, hvem af samarbejdsaftalens parter, der anses for den svage part, og hvem der anses for den stærke part. I forhold til leverandøraftaler inden for landbruget, hvad enten landman-den er leverandør af eksempelvis mælk, svin eller kartofler, eller modtager af foder, vil det alt andet lige være landmanden, der er den svage part, og landmandens samarbejdspartner der er den stærke part. Heri ligger også, at det alt andet lige vil være den stærke part, der har udarbejdet de (stan-dard)samarbejdsaftaler eller eventuelle salgs- og leveringsbetingelser, der regulerer parternes relationer.
Loyalitetsklausuler?
På det ansættelsesretlige område gælder en arbejdsretlig loyalitetsgrundsætning. Den hindrer ikke hver-ken lønmodtager eller arbejdsgiver i at opsige ansættelsesforholdet, enten med varsel, eventuel i hen-hold til funktionærloven eller medhjælperloven, i henhold til kollektiv overenskomst eller i henhold til den individuelt indgåede ansættelsesaftale. Ønsker arbejdsgiveren en større loyalitetsbeskyttelse, er det nødvendigt at aftale klausuler, der begrænser lønmodtagerens fremtidige konkurrerende ansættelse. Disse klausuler er langt hen ad vejen reguleret ved ansættelsesklausulloven, der ikke kan fraviges ved aftale mellem parterne, og som beskytter lønmodtagerparten.
Udenfor det ansættelsesretlige område er der ikke helt samme beskyttelse af den svage part. Det er derfor sædvanligt, at der i samarbejdsaftaler opereres med klausuler, der enten resulterer i betaling af loyalitetsvederlag eller betaling af en direkte eller indirekte bod ved samarbejdsaftalens opsigelse. Der ses ofte eksempler på, at disse instrumenter anvendes i kombination.
Bonus-loyalitetspræmie
I visse brancher er bonus-loyalitetsaftaler helt sædvanlige og er ofte baseret på, at ved en årlig mini-mumsomsætning udløses en bonus på x procent, og ofte således at bonusprocenten øges i takt med, at omsætningen stiger. Derved motiverer den stærke part den svage part til at afstå fra køb hos, respektive salg til, samarbejdspartnerens konkurrenter.
Bod ved ophør
Loyaliteten kan også sikres ved, at der ved opsigelse skal betales en bod, der enten er opgjort som et fast beløb eller som oftest som en procentdel af den omsætning, der har været i samarbejdsforholdet i en på forhånd aftalt periode. Boden vil ofte være så høj, at den i sig selv får den virkning, at den part, der kunne overveje at bringe samarbejdet til ophør, som følge af boden afstår herfra. Godt nok er der hjemmel til i aftalelovens § 36 helt eller delvist at tilsidesætte urimelige konventionalbøder, men før domstolene griber ind, skal konventionalbøderne være ekstremt store.
"Indefrysning"
Ikke mindst på landbrugsområdet vil den stærke part i et samarbejdsforhold ofte være organiseret som andelsselskab, i hvilket den svage part normalt også vil være andelshaver. I disse situationer er der ikke i samme grad behov for andre reguleringsmekanismer, end hvad der på selskabets generalforsamling er aftalt i selskabets vedtægter. Vedtægterne er forskellige fra selskab til selskab, men indeholder i forskellig grad regler, der sikrer, at andelshavernes indestående i form af kapitaltilgodehavender i selskaberne indefryses i en kortere eller længere periode ved den svage parts opsigelse af samarbejdet.
Set fra den stærke parts side er sådanne vedtægtsbestemmelser hensigtsmæssige, og ofte vil de også fremstå som hensigtsmæssige set fra den svage parts side qua dennes medejerskab - om end som regel i meget begrænset omfang - af den stærke part. Det, man i relation til en stor del af de gældende vedtægter kan indvende, er, at en række selskabers vedtægter de facto hindrer, at tidligere andelshavere, der ikke frivilligt, men nødtvunget, har måttet ophøre som leverandør eller aftager overfor den stærke part, som følge af indefrysningen af kapitaltilgodehavenderne i andelsselskabet hindres i i en længere årrække at få gælden saneret.
EU-direktiv
Nye rekonstruktionsregler? Ja - Tilpassede andelsselskabsvedtægter?
For en udenforstående kan det måske være vanskeligt at forstå, at der ikke er større interesse hos den stærke part i en tilpasning af ejerskabsreguleringen ved opsigelser foranlediget af den svage parts økonomiske sammenbrud. Sker der ikke ændringer i vedtægtsreguleringen af andelsselskaberne, vil de reg-ler, der senest i 2021 skal indføres i Danmark på baggrund af et i 2019 ikrafttrådt EU-direktiv om rekonstruktionsbehandling, næppe få nogen positiv effekt i landbrugserhvervet. Det giver ingen mening, særligt ikke i en situation, hvor parterne i samarbejdet er medlemmer af samme interesseorganisation.
