Medlem af Fair Spildevand mener, at naturen har så mange selvregulerende mekanismer, som ikke kan sættes på en formel. Og at lave lovgivning på denne baggrund har længe været helt horribelt.

Citat: "Der er tusind småhug mod ondskabens grene for hvert enkelt slag mod ondets rod". - H.D. Thoreau.

Ved oprettelsen af et miljøministerium i 1971 blev miljøet underlagt bindende juridisk lovgivning. Hvis denne lovgivning strider imod naturlovene, pådrages først og fremmest erhvervene landbrug, fiskeri og skovbrug, der lever i og med naturens luner, et stort problem. Men hele samfundet får i større eller mindre grad problemer. Som et eksempel kan vi nævne en ikke bæredygtig spildevandshåndtering, der bruger unødige ressourcer og forurener det marine miljø. Mere herom til sidst.

Produktet af Miljøministeriets vidt forgrenede net, herunder styrelser og den forskningsbaserede myndighedsbetjening, er ikke alene en trussel imod et bæredygtigt samfund, men også en trussel imod demokratiet, som ikke kan overleve uden respekt for ejendomsretten og den frie næring.

Diverse organisationer der har noget med landbrug, fiskeri og skovbrug at gøre bør derfor samle sig om én eneste opgave og det er:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

At afsløre idiotien omkring det totalkvælstof-balanceregnskab, som er grundlaget for diverse indsatser såsom vådområder, minivådområder, krav om efterafgrøder, udtagning af landbrugsjord og skovrejsning.

Motivation til forslaget

Dette balanceregnskab er udelukkende en dansk opfindelse. Både Vandramme- og Nitratdirektivet taler om vandkvalitet, altså koncentration af næringsstoffer og ikke totale mængder.

Man kan slet ikke lave sådan en samlet kvælstofopgørelse. En bare nogenlunde præcis opgørelse fra danske landområder er uladsiggørlig og naturen har så mange selvregulerende mekanismer som ikke kan sættes på en formel. At lave lovgivning på denne baggrund har længe nok været helt horribelt.

Kvælstof poppede op som samfundets skurk i midtfirserne, men har historisk set aldrig været et miljøproblem. Det er helt uskadeligt og faktisk grundlæggende for alt liv på jorden.

Oftere er der for lidt end for meget kvælstof i de kystnære farvande i forhold til den givne mængde fosfor, er min påstand, som jeg tilsyneladende står noget alene med. Selv Bæredygtigt Landbrug er skeptisk overfor udsagnet.

Men det er ikke det, der skal tages stilling til her. Det er udelukkende selve regnskabet med udledningen af den totale mængde kvælstof fra dansk landområde der skal skrottes.

I øjeblikket er miljøkommissæren, uden økonomisk risiko, med på sidelinjen når driftslederens markplaner udformes. Når der ikke skal holdes regnskab med de totale mængder næringsstoffer, men alene koncentrationerne kan driftslederen få den fulde dispositionsret tilbage. I stedet kan kommissæren droppe modelberegningerne tage gummistøvlerne på og foretage målinger af virkeligheden efter de grænseværdier som Folketinget vedtager.

Cirkus med gødningsregnskaber

Hele det cirkus med gødningsregnskaber, minivådområder, krav om efterafgrøder og udtagning af landbrugsjord på grund af kvælstofbegrænsning behøver landbruget så heller ikke at deltage i længere.

I forbindelse med NPO redegørelsen fra 1984 blev totalkvælstof-balanceregnskabet lanceret, men uden Landbrugsministeriets repræsentanters billigelse. Disse repræsentanter burde i dag have en oprejsning og ros for deres advarsler.

Det er ligeledes et spørgsmål, om det nuværende Miljø- og Fødevareministerium skulle afskalles for miljøafdelingen, så alene Fødevareministeriet var tilbage evt. lagt sammen med Erhvervsministeriet.

Miljøministeriet har nok gjort enkelte gode ting for miljøet, men det opvejer langt fra alt det negative. Derfor har jeg - med mine efterhånden mange års erfaring med bl.a. ministeriets spildevandsplanlægning - svært ved at se dets fortsatte berettigelse. I givet fald skal det have en mere kontrollerende - end aktivistisk rolle.

En overset institution i den her sammenhæng, det danske retsvæsen, har også en stor interesse i at miljølovsområdet bliver decimeret. I disse år pådrager de sig nogle gevaldige skrammer. Dommerne er ofte meget famlende når argumenterne i miljøsager bliver fremført i retssalene. Der er hverken hoved eller hale i mange domsafsigelser. Så fra den kant tror jeg ikke, at Miljøministeriet vil være savnet.

Opfordringen til centraladministrationen skal til sidst herfra være. Forlad den overvældende politiske og centralistiske miljøplanlægning og giv i stedet meget mere plads til civilsamfundets idérigdom, så vil intelligente og bæredygtige løsninger blomstre.

Nedlæggelse/ændring af Miljøministeriets status står for egen regning. Det er ikke Nye Borgerliges politik for nuværende.