Den helt store nyhed i sidste uge var, at kvælstofudledningen i Danmark minsandten er langt mindre end først beregnet. Der er således udledt 3.000 tons mindre kvælstof end oplyst i 2018, og regnefejlen fra Aarhus Universitet har betydning for de beregnede tal helt tilbage til 1990.
Nu skulle man tro, at politikerne derefter stod i kø for at rulle kravet om ekstra efterafgrøder tilbage. Efterafgrøderne har til formål at mindske kvælstofudledningen, og kravet var indført - hed det sig - fordi udledningen ikke faldt nok.
Men selv når korrektionen dokumenterer et kæmpe fald i udledningen, svømmer de såkaldt rød/grønne politikere rygcrawl i alle retninger og lukker øjnene for virkeligheden. En virkelighed, der viser, at efterafgrøder samt en landbrugspakke, der har givet danske bønder lov til at give planterne den gødning, planterne har behov for, ikke har haft nogen som helst betydning for kvælstofudledningen - der er forblevet på det samme niveau i de seneste 10 år.
Helt generelt er det ikke rimeligt at lave restriktioner i forhold til et erhverv, når man ikke forinden har målt tilstrækkeligt for omfanget af udledningerne. Og det gavner helt åbenlyst ikke vandmiljøet at regulere på dyrkningsfladen, og da slet ikke tiltag, som giver flere ubevoksede vinter- og forårsmarker.
I stedet burde de offentlige instanser give flere og hurtigere tilladelser til minivådområder - og man burde nøjes med efterafgrødekrav i de marker, der ikke er bevokset i efteråret.
Ingen - heller ikke miljøet - nyder godt af tiltag, der gennemtvinger større arealer med vintersorte marker, og hvor man forhindrer landmanden i at så den vintersæd, han ønsker. Alt dette har kun til hensigt at genere den danske landmand - og minder efterhånden om sovjetrussiske tilstande, hvor man fra centralt hold bestemmer, hvad der skal sås på arealerne - og hvornår.
