Arla Foods har nu åbnet for, at landmænd kan indtaste deres oplysninger om bedriften til brug for klimatjek, skriver SLF i en pressemeddelelse. Der er mange spørgsmål og faktuelle oplysninger, som indgår i bedriftens klimaregnskab, og der er over 200 spørgsmål, som skal besvares.

Mælkeproducenter kan i princippet selv finde oplysningerne til klimatjek, men de skal igennem flere systemer som regnskab, markplaner og kvægdatabasen. En række af vores kunder har spurgt, om vi ikke kunne udarbejde et samlet dokument med de oplysninger, som skal bruges, skriver SLF i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- SLF har nu udviklet i samarbejde med Syddansk Kvæg, og vi kan med kort tidsforbrug for den enkelte kunde samle talmaterialet i ét tastebilag, som for kunden kan gøre indtastningen endnu enklere. Det gør vi ved at tilgå de forskellige systemer, vi har adgang til, og hvor data ligger, fortæller udviklingschef i SLF og chef for Syddansk Kvæg, Anders Andersen:

- Vores tanke er at gøre det så let for landmanden som muligt at komme i mål med klimatjek. Derfor tilbyder vi at samle oplysningerne, så landmanden hurtigt kan klare indtastningen selv, siger Anders Andersen.

Typisk vil kunden tage udgangspunkt i data fra det senest afsluttede regnskab.