Økonomiudvalget i Djursland Landboforening afholder årsmøde torsdag den 6. februar kl. 19.30 på landbocentret i Følle.

På mødet vil såvel formanden for udvalget Erik Revsbech Jensen samt chefkonsulent Hans-Henrik Dalsgaard aflægge beretninger, skriver landboforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ved det årlige valg til udvalget er Michael K. Vestergaard, Ørsted og Per M. Pedersen, Ørum Djurs på valg.

De øvrige i udvalget er Erik R. Jensen, Voer, Christian Greve, Ørsted og Peter Juul Sørensen, Fannerup.

Herefter er der indlæg ved afdelingsleder for Driftsøkonomi, Carsten Sørensen, som fremlægger de seneste regnskabsresultater for 2019.

Til slut er der indlæg v/Peter L. Sørensen, Sparekassen Djursland, om jordpriser, solvenskrav, krav til regnskabers kvalitet og nye belastningskrav for ?brun drift?.

Alle interesserede er velkomne, men alene aktive medlemmer af Djursland Landboforening er valgbare og har stemmeret.