EU planlægger at reducere udgifterne til landbrugsstøtte fra de nuværende 35 procent af det samlede EU-budget til kun 27 procent i 2027.

Der er udsigt til, at danske landmænd får 3,9 procent mindre i støtte allerede i 2021 sammenlignet med 2020, når EU's nye landbrugspolitik træder i kraft.

Og derefter vil støtten sandsynligvis falde år for år.

- Kommissionen har nemlig foreslået, at EU's landbrugsbudget reduceres gradvist fra de nuværende 35 procent af det samlede EU-budget til kun 27 procent af EU-budgettet i 2027. Og det er den samme kurs, som vi har set i mange år, siger Niels Lindberg Madsen, der er EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer.

Kun forslag

Men Brexit-tumulten har forsinket vedtagelsen af EU's landbrugspolitik for perioden 2021 til 2027, så derfor er de forslag, der er på bordet i øjeblikket, kun forslag, som ikke med sikkerhed bliver realiseret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En af udfordringerne er, at Brexit betyder et mindre EU-budget, og at der samtidig er fokus på at bruge flere penge på områder som for eksempel fælles forsvar, og der er forskellige holdninger til finansieringen.

L&F arbejder for, at omkostningen til Brexit og den ændrede prioritering skal bæres af det samlede samfund og ikke af landbruget alene.

Desuden argumenterer L&F for, at der ikke skal ske en yderligere omfordeling til Østeuropa, fordi der også er en anden købekraft.

Fem pejlemærker

Landbrug & Fødevarer har fem overordnede pejlemærker i sit arbejde med at påvirke EU's landbrugspolitik:

- Konkurrenceevne

- Bæredygtig, intensiv produktion

- Undgå konkurrenceforvridning (franskmænd)

- Forenkling

- Løsning af samfundets udfordringer

Med det udgangspunkt forholder organisationen sig til de forslag, som er på bordet, men det er ikke alle forslag, som L&F går lige hårdt ind i.

Der er for eksempel et forslag om at bruge mindst to procent af de 6,3 milliarder kroner, som udgør den danske andel af den såkaldte søjle 1, til unge landmænd. Hvordan forslaget udmøntes, kan Niels Lindberg Madsen ikke sige noget om endnu, men der kan være tale om ekstra arealstøtte eller et engangsbeløb i forbindelse med etablering.

Mest til små brug

Der er også et forslag i spil om at omfordele støtte mellem landmænd, som lægger op til højere støtte for de første hektar og et loft over støtten til de større brug.

Niels Lindberg Madsen mener, at der forslag om voldsomme støttelofter, men han vurderer, at det bliver muligt at beslutte eventuelle støttelofter nationalt, fordi nogle lande er meget imod.

- EU-støtten er betaling for de meromkostninger, der er ved at leve op til høje EU-krav og -standarder, og de krav ophører ikke bare fordi man har mere end 250 hektar, siger Niels Lindberg Madsen.

Han tilføjede, at et eventuelt støtteløft i øvrigt kun vil betyde, at advokater kommer til at tjene penge på at dele bedrifter op i mindre enheder, for det vil kunne betale sig.

Landbrug & Fødevarer er således stærkt imod at bruge landbrugsstøtten som et omfordelingsinstrument.

- Omfordeling mellem landmænd er gift for systemet, mener Niels Lindberg Madsen.

Betinget af krav

En halv snes procent af støtten i søjle 1 blive koblet til opfyldelse af bestemte krav.

Og så bliver en del af støtten en såkaldt bæredygtighedsindkomststøtte, som ifølge Niels Lindberg Madsen nogenlunde svarer til grundbetalingen og de grønne krav, og her kan der blive trukket i støtte på samme måde, som vi kender fra krydsoverensstemmelsen.

- Og så er der et nyt dyr i åbenbaringen, nemlig grønne tilvalgsordninger, som skal tilbydes, men er frivilligt for landmænd at benytte, fortæller Niels Lindberg Madsen.

Den anden del af støtten - den såkaldte søjle 2 er ifølge Niels Lindberg Madsen Business as usual.

Støtten er til for eksempel stalde og miljøteknologi, økologi, pleje af naturarealer, vådområder og lignende. Medlemslandene bestemmer selv over beløbet, som ifølge Niels Lindberg Madsen skønnes at blive 780 millioner kroner i Danmark, inklusive den nationale medfinansiering.

- Men man kan vælge at øge beløbet med penge fra søjle 1 - helt op til 32 procent kan flyttes fra søjle 1, hvilket svarer til to milliarder kroner.

Her anbefaler Landbrug & Fødevarer, at der flyttes 30 procent fra Søjle 1 til miljø- og klimatiltag, de såkaldte Echo Schemes. Men Niels Lindberg Madsen slår fast, at det er meget afgørende, hvordan det implementeres.

Vi foreslår en grøn konto til den enkelte landmand, så man ikke skal slås med sin nabo om pengene, siger han.

Ny politisk kurs

Storbritanniens farvel til EU betyder i øvrigt, at Danmark har mistet en vigtig politisk allieret, så Danmarks muligheder for at få indflydelse på politikkens konkrete udformning er alt andet lige blevet mindre.

Desuden har Danmark tidligere lagt sig tæt op ad Tyskland, men ifølge Niels Lindberg Madsen er det ikke klogt denne gang, fordi den politiske kurs er skiftet i landet. Derfor er det nu mindre lande som Finland, Sverige og Holland, Danmark allierer sig med.

Samtidig har Danmark fået en ny regering, og Mette Frederiksen har klart meldt ud, at regeringens ambition er lavere EU-støtte til landbruget. Til Jyllands-Posten har hun sagt, at EU skal skrue ned for landbrugsstøtten i den kommende budgetperiode. Og hun tilføjede:

- Vi har behov for at grønne vores landbrugsstøtte, så vi skal finde en vej i at understøtte det traditionelle konventionelle landbrug på en anden måde.

Ny kommission

Og i EU er der kommet en ny kommission under Von der Leyens ledelse, og den har en grøn dagsorden med seks overordnede prioriteter, hvoraf den ene er en europæisk grøn pagt, og som en del af denne arbejdes der med en ?Jord-til-bord-strategi?.

Her satser kommissionen blandt andet på etablering af et retfærdigt, sundt og miljøvenligt fødevaresystem og en væsentlig reduktion i brugen af og risikoen ved kemiske pesticider samt brugen af gødningsstoffer og antibiotika.

To spor

Det er i dette politiske landskab Landbrug & Fødevarer søger at varetage de danske landmænds interesser. Niels Lindberg Madsen fortæller, at efter Brexit-afklaringen, kan der nu lægges et budget for EU. Det er stats- og regeringscheferne, der skal fastlægge budgettet, og når det er på plads, kendes den økonomiske ramme for landbrugspolitikken, og derefter kan politikken udmøntes.

Han vurderer, at det først sker til efteråret under Tysklands formandskab.