Vi ved det helt sikkert i forvejen: Jo mindre lufttryk der er i dækkene, jo mindre belastningen er pr. aksel, jo bedre er vi ved jorden, og jo mere kan vi avle pr. hektar som i sidste ende resultere i, at vi tjener flere penge.

Især gyllekørsel er ét af de områder, hvor stor vægt og gentangende overkørsel er et faktum, og hvor der samtidigt er utallige løsninger for at få gyllen kørt så skånsom ud som overhovedet muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel er den mest hyppige maskine til området i Danmark en 300-400 hestekræfter traktor med en 25-30 ton gyllevogn.

Der findes alternative løsninger - som er dyre - men slet ikke benyttes i samme grad her i landet, og hvordan kan det egentligt være, når vi jo godt ved, at jo mere skånsom vi er, jo flere penge tjener vi.

Det har Seges sat sig for at undersøge, og på Plantekongres 2020 kom svaret: Det kan faktisk godt betale sig.

150 til 300 kr pr. hektar

Landskonsulent Henning Sjørselv Lyngvig har med udgangspunkt i nogle jyske maskinstationer ser på løsninger til skånsom gylleudbringning på specielt græsmarker, og regnet økonomien ud på løsningerne.

Konklussionen er, at løsningerne som trehjulet selvkørende gyllenedfældere, specialbygget gyllevogne samt gylleudlæggere typisk ender med at koste 150 til 300 kroner ekstra pr. hektar i korn med cirka 25-40 ton pr. hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er kommet frem til tallene ud fra kapaciteter, timepriser og transportpriser samt overenskomstmæssigt løn fra de danske maskinstationer samt en fortjentelse for maskinstationerne på 10 procent, fortalte Henning Sjørselv Lyngvig på plantekongressen.

- Slætgræs får cirka 90 ton pr. hektar pr år. gennem tre til fire udkørseler, hvilket svarer til 540 til 990 kroner pr. hektar. I majsen, som får 40-50 ton pr. hektar nedfældet i sortjord er det 160-550 kroner pr. hektar.

rich-media-3
Det kan godt betale sig at give op til 300 kroner mere pr. hektar for at få gyllen kørt mere skånsomt ud. Arkivfoto: Morten Damsgaard.

Tænk ikke kortsigtet

Annette Vibeke Vestergaard er også landskonsulent hos Seges, og hun fortæller, at merprisen på eksempelvis 150 til 300 kroner pr. hektar i korn er godt givet ud.

- Det svarer til en til to hkg pr. hektar og ser vi over en flerårige periode, så er det rigtig godt givet ud.

Hun påpeger, at man generelt ikke skal tænke så kortsigtet, når specielt gyllen køres ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er løsninger og maskinstationer som tilbyder disse løsninger, og det skal man virkelig benytte sig af.

rich-media-5
Annette Vibeke Vestergaard fra Seges opfordrer til at man ikke tænker kortsigtet når der skal køres gylle ud.

Du kan snart læse mere i Maskinbladet om de forskellige løsninger til udkørsel af gylle, og hvad det prismæssigt har af omkostninger for både maskinstation og landmænd.