Flertallet flytter sig med Englands udtræden af EU, og den nye landbrugskommissær er fortaler for de mindre jordbrug. Det giver udfordringer for dansk landbrug i fremtiden, mener Thor Gunnar Kofoed.

EU's nye fælles landbrugspolitik (CAP) er ved at blive forhandlet på plads i Bruxelles. Det gamle parlament har allerede godkendt forslaget, men fordi der i mellemtiden har været EU-valg, skal også det nye parlament godkende forslaget. Derfor trækker det ud med at få lagt linjerne for den landbrugspolitik, der skal gælde fra 2021 til 2027.

- Jeg tror ikke, der bliver enighed om en ny CAP på denne side af 1. januar 2023. Det vil betyde, at det, vi har nu, kan fortsætte et par år endnu.

Det sagde Landbrug og Fødevarers viceformand Thor Gunnar Kofoed på Patriotisk Selskabs økonomikonference i december.

Han benyttede lejligheden til at tegne linjerne op for blandt andet fremtidens landbrugsstøtte. Men det bliver kun formodninger, for ingen ved, hvor det ender, sagde han.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ordene faldt umiddelbart før, vi kendte udfaldet af det engelske valg den 12. december. Efterfølgende er vi blevet klar over, hvor det vil ende for England - nemlig med deres udtræden den 31. januar 2020.

Faldende støtte

Dansk landbrug skal forberede sig på mindre landbrugsstøtte.

- Det ligger i kommissionens forslag, og man regner med, at støtten vil falde drastisk frem til 2027, sagde Thor Gunnar Kofoed.

EU's budget er presset fra flere sider. Englændernes udtræden tager sin del, og andre dele vil gå til nye områder, som EU ønsker at gå ind i.

Samtidig er de grønne ambitioner høje som aldrig før. EU-kommissionen præsenterede den 11. december klimaplanen "European Green Deal". Den indeholder en hensigtserklæring om, at Europa skal have reduceret udledningen af drivhusgasser ad to omgange i forhold til 1990-niveauet. Med 50 procent om 10 år og med 100 procent om 30 år. EU vil nemlig gerne være et forbillede for det globale samfund - ikke mindst store produktionslande som Indien og Kina - for at få dem til at opfylde målene i Parisaftalen fra 2015.

- Vi har aldrig haft et EU, der er så fokuseret på den grønne dagsorden som nu. Og det er interessant, at det er kommissionsformanden, der nu sætter dagsordenen på vores område. Det er aldrig sket før. På dagsordenen er der blandt andet klima, grøn politik og bæredygtighed.

- Men selv om der er masser af udfordringer, er der ingen nye penge til landbruget i det her, påpegede Thor Gunnar Kofoed.

rich-media-1
Eco-schemes kan give mulighed for at få mere grønt ind i markdriften og samtidig modtage tilskud til det. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Usikker hektarstøtte

Den politiske kamp kommer altså til at stå om fordelingen af endnu færre støttemidler. Blandt andet er den fremtidige hektarstøtte til stor diskussion. Det diskuteres, om støtten skal gradueres efter bedrifternes størrelse, og om der skal lægges et loft over støtten for de store jordbrug.

- Den nye kommmissær mener, at vi skal have noget mere ekstensivt landbrug. Ekstensivt er et ord, der ikke gror i min have. Før han blev kommissær, udtalte han, at der burde være et loft over grundbetalingen på 100.000 euro, og at landbrug under 20 hektar skulle have, hvad der svarer til det dobbelte af den danske landbrugsstøtte pr. hektar.

- Kommissæren taler altså for de små og mellemstore landbrug, som han mener er bedre, og den holdning kan ramme Danmark. Englands udtræden kan blive en ulempe for os, fordi EU-lande med mere ekstensivt landbrug dermed vil komme i flertal. Såvel Østeuropa som Italien og Grækenland er interesserede i modellen.

- I kommissærens hjemland Polen kan man ikke forstå, at danske landbrug skal have mere i støtte pr. hektar end polske landbrug. Men det er jo fordi vi har et højere omkostningsniveau end Polen.

- Det argument prøver vi at komme igennem med, men vi ved ikke hvordan det ender. Jeg siger bare, at vi som landmænd måske kunne begynde at tænke over, hvordan vi kunne forberede os på, at det ikke går vores vej med hektarstøtten, sagde Thor Gunnar Kofoed.

Obligatoriske dele

- I kommissionens forslag til omlægning af landbrugsstøtten ligger der et søjle 1-program med obligatoriske elementer, som vi godt kan forvente kommer.

De foreslåede obligatoriske elementer er mere støtte til unge landmænd, omfordelingsstøtte, bæredygtighedsindkomststøtte og eco-schemes.

- Mest spændende er disse eco-schemes, der er grønne tilvalgsordninger. De skal være obligatoriske for landet, men frivillige for landmændene. Vil man ikke være grøn, kan man fravælge denne del af støtten. Men det er også op til landene at bestemme dette. Derfor kan vi stille os selv dette spørgsmål: Tror vi på, at en dansk regering med et ræverødt flertal bag sig vil sige, at det bliver frivilligt?

- Indholdet af disse eco-schemes er til diskussion og forhandling, og vi arbejder på at bidrage med nogle forslag, sagde Thor Gunnar Kofoed - blandt andet med henvisning til ønsket om at få ændret den nuværende nettoarealmodel.

Efter denne skal landmanden år for år føre nøje regnskab med det dyrkede areal. Hvis for eksempel et krat er vokset til at fylde mere end 100 kvadratmeter, kan man ikke længere få støtte til dette areal.

Fødevareminister Mogens Jensen har bekræftet, at han gerne vil arbejde for at få modellen ændret og forenklet.

Grønne pletter

- Skulle det lykkes, vil det betyde, at vi kan etablere grønne områder i marken og omlægge dem til natur. Det kan være nogle våde pletter med knækkede dræn eller nogle hjørner af marken. På den måde kan vi langsomt få mere grønt ind i vores markdrift og landbrugsproduktion og samtidig modtage tilskud til det.

- Dog vil EU stadig stille det krav, at den pågældende mark er til landbrugs- og fødevareproduktion. Vi har jo landbrugstøtten for at producere mad, ikke for at producere natur som det primære.

- Vi arbejder meget på disse eco-schemes og håber at få dem landet, så de bliver lidt til vores fordel. Men den kan blive lidt svær, fordi 80 procent af landmændene i Europa driver små landbrug, og de bryder sig ikke om disse grønne ordninger. Derfor vil vi forsøge at få nogle elementer ind, der passer til de store jordbrug, og så må der blive lavet noget, der passer til de andre, lød det fra Thor Gunnar Kofoed.