Tre klimaeksperter tegnede mulige og umulige veje frem mod et klimaneutralt landbrug i 2050.

Ambitionen om at få skabt et klimaneutralt landbrug i 2050 er tårnhøj - og måske umulig. Den mere kortsigtede ambition om at nå 70 procent reduktion af drivhusgasser fra landbruget i 2030 er også en kæmpe mundfuld.

Spørgsmålet er ikke, om 2050-målet kan nås, for ingen ved endnu, hvordan skinnerne skal lægges. Det kræver nytænkning og ny teknologi, som vi endnu ikke kender.

Desværre er det også et spørgsmål, om det overhovedet er muligt at nå de 70 procent om små ti år.

Disse fremtidsudsigter for landbruget blev lagt frem af tre klimaeksperter på den årlige Plantekongres i Herning tidligere i dag.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Jørgen Olesen, der er forsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, havde stærk og velbegrundede om, hvorvidt 2030-målet er realistisk for det danske landbrug.

10 mio. tons

- Skal vi reducere med 70 procent, svarer dette til 10 millioner tons CO2, sagde han og stillede et regnestykke op med ekspert-gæt på, hvad de enkelte punkter vil kunne bidrage med.

rich-media-1
- Vi er nødt til at opgive den klassiske vej, hvis vi skal gøre os håb om at skabe en fremdrift mod det ambitiøse mål, sagde Jens Elbæk. Foto: Jess Ulrik Verge.

Metan og lattergas 2,2 millioner tons, lavbundsjorde 2,2 millioner tons, vedvarende energi 1 million tons og kulstoflagring 2 millioner tons. I alt 7,4 millioner tons. Altså kun godt tre fjerdedele af vejen til målet.

Jørgen Olesens optimisme var derfor svær at få øje på - ikke mindst for ham selv.

- Der er tonsvis af benspænd frem mod et klimaneutralt landbrug. At reducere landbrugets drivhusgasser er teknisk svært, fordi vi har med mikrobiologi at gøre - og hvordan får man mikroorganismer til at lade være med at fremstille lattergas? Der findes dog muligheder for at manipulere med organismerne, så udledninger kan reduceres.

På vejen frem mod 2050 pegede han på flerårige afgrøder, mere effektive dyr, kunstigt kød og mælk. Desuden vil det kræve integrering af cirkulære teknologier såsom bioraffinering.

Heller ikke klimadirektør Niels Nørring, Landbrug og Fødevarer, så sig i stand til at tegne nogen linjer fra 2020 til 2050.

- En af udfordringerne er jo, at vi snart er ti milliarder mennesker på kloden. En stor del er ganske vist vegetarer i dag, men det er de kun fordi de endnu ikke har råd til at spise kød. Det må formodes, at rigtig mange af disse vil efterspørge kød i 2050, sagde Niels Nørring og fortsatte:

Stigende temperatur

- Samtidig ser vi temperaturen stige med tørke og monsternedbør, og der er i befolkningerne et stigende fokus på klimaet med mange protester.

- Vi ser supermarkedskæder, der selektivt efterspørger bæredygtige produkter, hvilket stiller krav til os som leverandører.

- Vi har de 17 verdensmål, Parisaftalens enighed om at sænke temperaturstigningen og EU's stadig strammere krav.

rich-media-2
- En af udfordringerne er jo, at vi snart er ti milliarder mennesker på kloden, sagde Niels Nørring. Foto: Jess Ulrik Verge.

- Oven i alt dette har vi i Danmark en ekstremt ambitiøs regering, sagde Nilels Nørring.

Han fremdrog Landbrug og Fødevarers klimaudspil, der ikke lover, at landbruget kan levere det , som politikerne efterspørger.

- Men det er vores vision at være i den absolutte front med et stærkt erhverv, som viser vejen frem til 2050, lød det fra Niels Nørring.

Jens Elbæk, der er afdelingschef ved Planteinnovation i SEGES, anførte, at landbruget er nødt til at opgive den klassiske vej, hvis vi skal gøre os håb om at skabe en fremdrift mod det ambitiøse mål.

- Vi kan sælge vores lavbundsjorde til staten, lade være med at spise kød og investere i ny teknologi som for eksempel grønne ammoniakfabrikker. Det kan måske bringe os halvvejs i mål.

- Resten skal måske nås via BioChar/pyrolyse. Så skulle den være hjemme - i princippet.

- Men jeg kan godt lide at flyve til San Fransisco og holde ferie, jeg vil også gerne spise kød og drikke mælk. Så vi er nødt til at finde nogle mere intelligente løsninger for at komme i mål, lød det fra Jens Elbæk.