Svenningsens maskinforretning bygger nyt domicil i Viby for at give kunder topmoderne lokaler at besøge virksomheden i. Første skridt i udviklingen er en ny værkfører til Viby-afdelingen.

Til sommer flytter maskinimportør, Svenningsens Maskinforretning ind i et nyt domicil, der skal give østjyske kunder moderne omgivelser at opleve mærkerne Bobcat, Holder og Kubota i, skriver Svenningsens Maskinforretning i en pressemeddelelse.

Allerede nu ansætter virksomheden en ny værkfører, Anders Krag Rasmussen til den østjyske afdeling, som skal løfte afdelingen og give kunderne den bedste service.

- Jeg glæder mig til at komme over i en ny afdeling og et nyt setup, hvor jeg skal prøve kræfter med at bygge en stilling op igen. Det er spændende at have et arbejde, hvor der er udfordringer hver dag, og man kan præge sin stilling fra start, fortæller Anders Krag Rasmussen om sin nye stilling.

Værkføreren er uddannet landbrugsmekaniker og kommer ind i virksomheden med teknisk indsigt og erfaring. I tråd med de nye lokaler, skal han bruge sin kompetencer til at give en mere stringent oplevelse i Svenningsens' filial i Østjylland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg er opvokset på landet og har altid arbejdet med landbruget på den ene eller anden måde. Landbrugsbranchen er jo super omskiftelig, hvor man arbejder hurtigt, når sæsonen starter og har mere ro på uden for sæson. Det er en spændende branche, og i mit job får jeg lov til at have kontakt med kunder fra den dag, de kontakter Svenningsens, til der kommer et salg på bordet. Den føling med kunderne er ret fed, siger Anders Krag Rasmussen.

rich-media-1
Anders Krag Rasmussen bliver ny værkfører i Svenningsens nye domicil i Viby, Århus. Foto: Privatfoto.

Anders Krag Rasmussen er per 2. januar 2020 værkfører for afdelingen i Skanderborg, som lukker, når Svenningsens flytter til Viby i sommeren. Den 41-årige værkfører kommer fra en lignende stilling hos Stroco-Agro i Hammel, og skal være med til at give afdelingen et kompetenceboost, opbygge et godt arbejdsmiljø og skabe en høj tilfredshed hos kunderne.

- At være værkfører, er det fedeste arbejde. Jeg har både været udemontør, rejsemontør og servicemontør, men kundekontakten er det, jeg bedst kan lide. Dermed ikke sagt, at jeg en gang imellem godt kan lide at skrue lidt på nogle maskiner og bruge hjernen på tekniske udfordringer, skriver Svenningens Maskinforretning i pressemeddelelsen.

Styrket synlighed

Udvidelsen i Viby giver ikke kun kunder og medarbejdere nye og bedre omgivelser, men det er også en stor forbedring i forhold til, hvor Svenningsens tidligere har haft lokaler.

- Vi er i dag i lejede lokaler i Skanderborg, og dem flytter vi ud af og ind i vores nye Viby lokation til sommer. Vores søsterselskab Nellemann havde et erhvervsværksted, vi kunne komme ind i, og nu tilbygger vi så et pænt showroom. Det giver os et nyt og moderne udtryk, som vi kan vise vores mærker Kubota, Bobcat og Holder for kunderne i, fortæller Administrerende direktør i Svenningsens Maskinforretning, Kristian Refnov.

Svenningsens forventer at kunne byde medarbejdere og kunder ind i de nye faciliteter i sommeren, og det glæder Kristian Refnov sig til.

- Vi vil gerne være mere til steder i Aarhus området, da vi har en del kunder omkring der. Med vores domicil i Viby kommer vi til at ligge væsentligt bedre for vores kunder, og det er muligt at køre direkte ind fra motorvejen.