Ny viden om CO2-udledningen fra danske lavbundsjorde kan betyde, at det bliver sværere for Danmark at nå EU's klimamål frem mod 2030.

I et notat til regeringen i slutningen af oktober 2019 advarede embedsmænd om, at det kan blive vanskeligere at nå EU's klimamål, fordi danske beregninger af klimabelastende landbrugsjord ikke længere er retvisende, skriver Altinget.

Altinget har fået aktindsigt i notatet om klimamålene til fødevareminister Mogens Jensen (S).

Miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) er i dag indkaldt i samråd for at forklare, hvorfor regeringen valgte at tilbageholde den nye viden om de klimabelastende lavbundsjorde, mens man sad og forhandlede finanslov og klimalov, skriver Altinget.

Opdateret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fødevareminister Mogens Jensen forklarede på samrådet, hvorfor han og ministeriet ikke tidligere oplyste Folketinget om fejl i beregningerne af arealet af lavbundsjorde, der har betydning for landbrugets udslip af C02.

- Jeg kan kun sige, at jeg er enig i, at Folketinget skulle have haft de her informationer på det tidspunkt, hvor der også er kendskab til dem i ministeriet. Det har jeg klart sagt, og det mener jeg selvfølgelig. Og jeg har også instrueret mit ministerium i, at det må ikke ske efterfølgende, sagde fødevareministeren på samrådet, skriver Altinget.