Et drægtigt moderfår blev mandag eftermiddag fundet dræbt bag ulvesikret hegn ved Tim i den sydlige ende af den vestjyske ulvezone. Et ben var bidt helt af. Yderligere tre får i besætningen er skambidt, og de overlevende dyr stod sammenklumpet; skræmt fra vid og sans, skriver redaktør Erik Poulsen, der står bag Facebook-gruppen Her er ulven i Danmark.

Naturstyrelsens ulvekyndige vildtkonsulent har undersøgt det dræbte får og har til fåreavleren oplyst, at bidskader og fremgangsmåde er noget, de har set før, men en endelig vurdering afventer resultatet af dna-test.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fåreavleren tjekkede det ulvesikrede hegn i lørdags og fandt det i orden med en strømstyrke på 8000-10000 volt. Hegnet skal dog undersøges nærmere, da der efter mandagens angreb er fundet et sted, hvor det på en kort strækning er delvist løbet ned og trukket ind i folden, skriver Her er ulven i Danmark.

Der har været flere observationer af ulv ved Tim siden nytår. Naturstyrelsen er i gang med at undersøge et andet formodet ulveangreb på får syd for Staby 2. januar - cirka 10 kilometer fra Tim.

Tilbage i oktober 2019 indførte Miljøminister Lea Wermelin (S) 100 procent tilskud til etablering af ulvesikre hegn.

Miljøstyrelsen åbnede også op for at landmænd og husdyrholdere i højere grad kan få erstatning for dræbte dyr, hvis der har været forsøgt hegning. Hvor i mod, hvis de ikke har forsøgt at indhegne med ulvehegn eller ikke har vedligeholdt hegnet, så skal de ikke regne med erstatning, forklarede Lasse Jensen, Miljøstyrelsen dengang den nye ulvezone blev indført.

rich-media-2
I slutningen af oktober 2019 indførte miljøstyrelsen en ny ulvezone i Midtjylland. Det nye formodede angreb på får er sket i den første ulvezone i Vestjylland. Illustration: Miljøstyrelsen.