1.731 nyregistreringer i 2019 hvoraf de fleste havde et Case IH-logo.

DBI.IT har flyttet  22 New Holland Boomer-traktorer fra Have&Park-kategorien til Landbrugstraktor-kategorien, og dermed er det endelig resultatet ændret, så New Holland indtager førstepladsen i stedet for Case IH i landbrugs-kategorien.

I 2019 blev der monteret nye nummerplader på 1.755 traktorer. Det er 23,8 procent flere sammenlignet med 2018, hvor der blev monteret nummerplader på 1.417 traktorer.

Tallene kommer fra DBI IT A/S og omfatter landbrugstraktorer som er dieseldrevet og over 40 hestekræfter.

New Holland var det mærke, som fik monteret flest nummerplader, og i alt blev det til 382 nyregistrerede enheder, svarende til 21,7 procent

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Andenpladsen går til søstermærket i CNH-koncernen, Case IH, som med 372 enheder havde lidt over 21,2 procent af traktormarkedet i 2019. Tredjepladsen indtages af John Deere med 343 nyregistreringer svarende til 19,5 procent markedsandel.

rich-media-1
Case IH havde fart på i 2019 - og kørte ind på andenpladsen. Foto: Morten Damsgaard.

Derefter følger de tre Agco-mærker med Massey Ferguson i front, dernæst Valtra og Fendt.

Alle tallene dækker traktorer over 40 hestekræfter, og man kan derfor diskutere, om det var mere relevant at kigge på traktorer over 100 hestekræfter.

Den gennemsnitlige traktor ligger på 211,4 hestekræfter fordelt over de 1.732 enheder.

rich-media-2
Med knap 20 procent markedsandel endte John Deere som det tredjemest populære valg af traktormærke i Danmark i 2019. Foto: Morten Damsgaard.

Herunder kan overblikket over samtlige indregisteret traktorer i 2019 ses:

New Holland 380  enheder

Case IH 372 enheder

John Deere 343 enheder

Massey Ferguson 191 enheder

Valtra 140 enheder

Fendt 133 enheder

Claas 114 enheder

Deutz-Fahr 31 enheder

Kubota 24 enheder

Landini 7 enheder

McCormick 7 enheder

Lovol 3 enheder

Arbos 2 enheder

JCB 2 enheder

Same 2 enheder

Iseki 1 enhed

Lindner 1 enhed

I alt 1.754 enheder