Den sønderjyske landmandsgruppe - Agerskovgruppen - forventer, at der vil komme over 300 traktorer til Gråsten Landbrugsskole mandag formiddag den 6. januar for at demonstrere mod regeringens miljøpolitik. Miljøministeren Lea Wermelin (S) er inviteret med til debatmøde i forbindelse med demonstrationen.
Gruppen udnytter dermed ministerens tilstedeværelse i området, idet hun samme dags aften skal deltage i en nytårskur hos Sønderjysk Landboforening på Agerskov Kro.
- Ministeren skal forstå, at vi mener det alvorligt, siger Jens Peter Aggesen, der er formand for Agerskovgruppen.
- Vi har tilsagn fra landmænd så langt nordpå som Horsens og Kolding, og vi vil også få forstærkning fra tyske landmænd, forstæller Jens Peter Aggesen.
Debat med ministeren
Demonstranterne møder frem fra kl. cirka 10.30. Fra kl. 11.15 vil Vagn Lundsteen fra Agropro, Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen, Knud Jeppesen og advokat Hans Sønderby komme med debatindlæg. Fra kl. 13, hvor ministeren ankommer, vil der være en debat mellem ministeren, LandboSyds formand Mogens Dall og chefrådgiver Helge Lorentzen.
De mange traktorers tilstedeværelse skal vise ministeren, at frustrationen og vreden over regeringens politik er stor, siger Jens Peter Aggesen og fortsætter:
- Vi har her i efteråret og først på vinteren fået indgreb efter indgreb. Alene kravet om en tredobling af arealet med efterafgrøder, som skal efterfølges af lavere ydende vårsæd, er helt uden faglig relevans og kommer til at koste landbruget dyrt.
Han tilføjer, at et forslag her kort før jul om at det skal være forbudt at sprøjte, gøde og pløje 37.000 hektar paragraf 3-områder vil ramme landbruget hårdt og desuden skade naturen. Det vil betyde, at gode engarealer ikke kan afgræsses og derfor vil gro til i krat.
- Efterafgrødekravet har så slået hovedet på sømmet. Det handler om 50 procents udlægning af efterafgrøder. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Svineproducenter kan ikke producere tilstrækkeligt med hvede, og derfor vil vi få en stor import. Samtidig vil det øge CO2-udledningen.
Økonomisk tab i udsigt
Hos LandboSyd har chefrådgiver Helge Lorenzen forståelse for landmændenes frustration og vrede.
Han påpeger, at der i Sønderjylland mange steder skal etableres 30,2 procent målrettede efterafgrøder. Dertil kommer 14,7 procent pligtige efterafgrøder og yderligere et husdyrefterafgrødekrav på ca. 2 - 6 procent. Det bringer den samlede andel med efterafgrøder op på ca. 50 procent.
- Så vil mange landmænd lide et voldsomt stort økonomisk tab, siger Helge Lorenzen, der samtidig peger på, at værdifuldt kvælstof kan udvaskes, når den sene vårsæd udsættes for kraftig nedbør, før kvælstoffet er optaget. Og det vil så igen påvirke udbyttet i negativ retning og er sandsynligvis også skidt for havmiljøet.
Helge Lorenzen vurderer situationen som meget alvorlig for landbruget.
Han betegner både den samlede vedtagne kvælstofreduktion på landsplan på omkring 14.000 tons yderligere (fra de nuværende 59.000 tons til 44.700 tons), til ikke at være realistisk, da den simpelthen bliver for dyr - både for landbruget og det øvrige samfund - ikke mindst med udsigt til omkring 680.000 hektar ekstra med efterafgrøder for at opnå den sidste del af kvælstofreduktionen, der skal findes i perioden 2021 - 2027.
- Det nytter ikke, at vi kun får nye virkemidler, når det er målet, der er forkert. Jeg vil have politikerne til at fortælle forskerne, at de målsætninger, de har beregnet, er forkerte, og dem har vi ganske enkelt ikke råd til. Politikerne skal tage stilling til, om man vil afvikle landbruget eller ej, fastslår Helge Lorenzen.
Han noterer sig samtidig, at kravet om efterafgrøder er et rent dansk fænomen, da ingen andre lande i EU har noget i tilsvarende omfang.
