Bæredygtigt Landbrug overvejer retlige skridt i forhold til miljøministerens seneste udspil om sprøjte- og gødningsforbud på naturarealer.

Miljøminister Lea Wermelin (S) vil forbyde at sprøjte og gødske på visse beskyttede paragraf 3-naturarealer. Men et sådant forslag kan være i strid med Grundloven, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

- Det her er tydeligvis rendyrket ekspropriation. Hvis landmænd forhindres i at opretholde den hidtidige drift af et paragraf 3-areal, og hvis ministeren på dén måde har tænkt sig at fratage danske landmænrettigheder uden erstatning, så er lovforslaget i strid med Grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz.

For næsten fem år siden indførte den daværende SR-regering et lignende forbud. Allerede dengang protesterede Bæredygtigt Landbrug mod forslaget - der imidlertid aldrig nåede at træde i kraft, da den efterfølgende Venstre-regering trak det tilbage.

Som noget nyt skal forbuddet anno 2019 ligeledes omfatte pløjning og såning på de beskyttede arealer. Ifølge Miljø- og Fødevareministeriet drejer det sig om cirka 37.000 hektar jord.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi vil gå lovforslaget igennem med tættekam. Men det står allerede nu klart, at vi vil imødegå forslaget med alle forhåndenværende midler, eventuelt også med retlige skridt, siger Nikolaj Schulz.