Østeuropæerne vender hjem til bedre levevilkår i hjemlandene. Det kan betyde mangel på arbejdskraft i blandt andet landbruget. Den problemstilling ønsker Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune at komme i forkøbet. De vil forberede ledige borgere til et arbejdsliv i landbruget, skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

Østeuropæerne vender hjem, viser tal fra hele Europa, og Danmark er ingen undtagelse. Det kan komme til at betyde mangel på arbejdskraft i fremtiden. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune, med udvalgsformand Else Søjmark i spidsen, forsøger lige nu at løse netop den problemstilling med en række dialogmøder med erhvervsvirksomheder og interesseorganisationer i kommunen - herunder Djursland Landboforening.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser landbruget som en vigtig arbejdsgiver. Inden vi får set os om, kan det komme til at knibe med arbejdskraften fra Østeuropa. Vi ved, at landbruget også benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, og vi kan være bekymret over situationen. Derfor afholder vi disse møder i håb om, at vi i fællesskab kan få ledige borgere i kommunen forberedt på et arbejdsliv i blandt andet landbruget og for i det hele taget at styrke dialogen med erhvervsforeninger og virksomheder, fortæller Else Søjmark, som blandt andet er formand for Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs Kommune.

Norddjurs Kommune har lavet deres egen statistik om antal beskæftigede udenlandske statsborgere, holdt op imod befolkningstilvæksten. Tallene følger også her den nationale udvikling - den udenlandske arbejdskraft er på vej ud af kommunen.

Fremtid med udfordring

Landmændene er i dag vant til at kunne kontakte et rekrutteringsfirma, hvis de står og mangler arbejdskraft. Erik Holck Hansen spår, at det i fremtiden kan blive en udfordring.

- Lige nu mærker man ikke problemet, men det kommer. De bedste østeuropæere rejser hjem først, og derefter falder kvaliteten af de udsendte fra rekrutteringsfirmaerne, mener han.

Derfor ønsker Norddjurs Kommune at få de borgere, som af den ene eller anden grund ikke har fundet sig til rette på arbejdsmarkedet, ind i erhvervet. Det er primært integrationsborgere og danskere ? herunder en større gruppe relativt unge borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi må bare sige, at kernekraften er allerede i arbejde. Dem kan vi ikke trække på, når vi kommer til at mangle folk, men vi kan forberede disse borgere og udvikle dem sammen. Vi er naturligvis klar over, at virksomhederne ønsker en stabil arbejdskraft. Derfor ønsker vi at være på forkant og gøre borgerne klar, inden problemet opstår, forklarer Erik Holch Hansen.

Brobygningsforløb

Der arbejdes lige nu på en løsning, hvor borgerne er på arbejdspladsen, samtidig med at de får en opkvalificering, som er betalt af kommunen. Et slags brobygningsforløb. Inden da er det meningen, at den enkelte får lov at snuse til forskellige aspekter af landbruget, så de får en ide om, hvor de befinder sig bedst.

- Borgerne skal vænne sig til at være på en arbejdsplads, men det kan de kun lære, hvis de er på en rigtig arbejdsplads med rigtige kollegaer, hvor de føler sig værdsat, og hvor der er ansvar og forpligtelser, fortæller Erik Holck Hansen, som dog erkender, at denne gruppes udfordringer ikke bliver løst fra den ene dag til den anden, men han understreger, at den virksomhedskultur, der er på stedet, skal bibeholdes, og der ikke er grund til at tage særlige hensyn.

- Det er meget vigtigt, at landmanden ikke skal lege socialpædagog på et socialpædagogisk værksted. Hvis medarbejderne ikke kan passe tiden, arbejdsopgaverne eller ikke passer ind, skal medarbejderen ud af virksomheden, præcis som han ville gøre med enhver anden. Man skal naturligvis ville det, men man skal regne på, om det måske alligevel kan svare sig på bundlinjen om nogle år, at man har fået sig en medarbejder kørt i stilling, inden der bliver mangel på arbejdskraft.