Mette Gade, svinedyrlæge hos LVK, kører sundhedsrådgivning i mange frilands- og økologiske besætninger i Midtjylland. Hun finder Fødevarestyrelsens nye krav til badefaciliteter meget skrappe, når det gælder udendørsbesætninger.

- De færreste frilandsproducenter har et forrum, hvor bad kan etableres uden ombygning. Derfor vil disse regler kræve ekstra udgifter til investeringer. Penge som de økologiske svineproducenter ikke har på nuværende tidspunkt, forklarer Mette Gade. Hun henviser til undersøgelser der finder, at forekomsten af MRSA på friland er lav, i forhold til besætninger indendørs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en træls situation man sætter de økologiske svineproducenterne i, siger Mette Gade.

Stalden er ude i den friske luft

Som økologisk svineproducent, med 400 søer på friland i Idom, ved Torben Langer, at det er næsten umuligt at have en uren og ren side i udendørs produktion.

- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige til det. Forekomsten af MRSA er meget lille i økologiske svineproduktion, derfor kan jeg ikke forstå, at vi skal pålægges ekstra udgifter til noget, som for mig at se, ikke giver megen mening, siger Torben Langer. Han forklarer, at man som økologisk producent ikke kan have en ren og en uren side af forrummet, da produktionen og eventuel smitte findes udenfor.

- Vi skal ikke have flere udgifter der ingen formål har. Vi kommer ude fra ?stalden?, som jo er udenfor, og går ind i forrummet for at vaske os, også går vi ud igen samme sted, siger den økologiske svineproducent.

Hvor noteringen for konventionelle slagtesvin er steget med 50 procent i 2019, har tillægget til økologisk produktion været lavt hele året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs om at komme igang med udendørs svineproduktion på hyo