Formålet var at fortælle udvalget om de voldsomme virkninger, som det fremrykkede efterafgrødekrav betyder for landmændene, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
- Vi mødte et udvalg, der var lyttende og konstruktive omkring problemstillingen. Vi understregede selvfølgelig, at landbruget er klar til at levere på miljødagsordenen. Det har vi demonstreret med massiv interesse for de frivillige ordninger omkring efterafgrøder, skovrejsning og minivådområder. Efterafgrøder er jo en udmærket ting, men ikke når det fortrænger en vintersædsmark, siger Martin Merrild efter foretrædet.
Samtidig leveredes budskabet om det store behov for at få flere virkemidler at arbejde med.
- Det er vigtigt at skabe forståelse for, at vi har brug for adgang til flere af de virkemidler, som vi ved, kan hjælpe os, men som fortsat ikke kan tages i brug i praksis. Det er for eksempel præcisionsjordbrug, afbrudte dræn og nitrifikationshæmmere, siger Martin Merrild.
Poul Østergaard Christensen gav udvalget forklaringen om sine egne udfordringer på de 425 ha, som han driver i Østjylland. Han er oppe på 50 procent efterafgrøder og skal omlægge vinterkorn til vårbyg.
- Mit forventede tab er på et sted mellem 100.000 og 200.000 kroner. Det er penge, som jeg ikke kan bruge til andre fornuftige ting, som for eksempel investeringer i miljøteknologi, siger Poul Østergaard.
Han er med i Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionsjordbrug, og håber at det kan blive et af fremtidens virkemidler.
- Der er slet ingen tvivl om, at det fungerer og giver os mulighed for at få en langt mere præcis tildeling af næringsstoffer. Jeg kan ikke se andet, end at det selvfølgelig skal være et af de virkemidler, som vi skal kunne bruge fremover, siger Poul Østergaard Christensen i pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer.
