Danmarks nye klimalov, der blev offentliggjort i sidste uge, synes mere at være gode hensigter, formelle rammer omkring afrapportering og organisering samt en lovfastsættelse af allerede udstukne mål end en egentlig konkret, håndfast lov som man umiddelbart kan rette sig efter.
Der er ikke meget andet reelt indhold end de gode, grønne hensigter. På den måde er det en underlig lov.
Men nuvel , Bæredygtigt Landbrug vil som altid være en positiv medspiller, specielt når det kommer til fagligt og sagligt underbygget indhold.
Derfor er det også her vi tager fat, når det gælder kommentarer til den nye lov og specielt den klimahandlingsplan, der skal følge i foråret 2020.
Det er vigtigt i klimasammenhænge at tage de store briller på og se på helheden. Fødevareproduktion er nødvendig for ethvert samfund. At producere fødevarer på en klog, bæredygtig, intensiveret og vidensbaseret måde vil derfor have en førsteprioritet i en klimavenlig landbrugsstrategi. En sådan klog landbrugspolitik vil hjælpe regeringen godt på vej med dens ambitiøse mål.
Klimapåvirkning og CO2-udledning er komplekse størrelser. Derfor er yderligere forskning strengt nødvendig. For eksempel ved man i dag ikke ret meget om lattergas-emission fra jorden. På den anden side findes allerede en masse viden, og danske landmænd er som altid omstillingsparate.
CO2 lagring
Intensiv, bæredygtig dyrkning af afgrøderne er et klimagode. En god hvedemark, hvor man høster 8,5 tons kerne, optager netto ca. 16.750 kg CO2 pr. ha, når halmen udnyttes.
En del optages i bladmassen, en del af rødderne. Andre afgrøder, der dyrkes optimalt, optager lignende mængder. Sunde, store planter i god vækst optager mest og bidrager også bedst til den permanente kulstoflagring af CO2 i jorden. De sunde planters store rødder kan simpelthen trække mest CO2 ned i jorden. Kulstof i en godt gødet jord er vigtig for CO2-lagring.
En brakmark eller en økologisk dyrket mark vil ikke kunne optage tilsvarende mængder. Et højt udbytte pr. hektar er en forudsætning for at bibeholde eller øge kulstofindholdet i dyrket jord.
Derfor er første læresætning for landbrugets positive bidrag: Gødskning er nødvendig for at planter og jord kan hjælpe optimalt med CO2-optag.
Mindst mulig mekanisk brug
Et moderne, bæredygtigt landbrug har så lille en mekanisk jordbehandling som overhovedet muligt. Derved holdes på jordens næringsstoffer og CO2-bindingen optimeres.
En minimal jordbehandling kræver moderne midler som Roundup til ukrudtsbekæmpelse. Alternativet til brug af Roundup er mekanisk ukrudtsbekæmpelse med flere gange harvning og deraf følgende større dieselforbrug.
Det betyder flere sorte marker efterår og vinter, og det betyder, at der ikke er afgrøder til at holde på de næringsstoffer, der måtte være tilbage. Det betyder så også større CO2-udledning. Og det betyder brug af anderledes stærke ukrudtsmidler.
Derfor harmonerer et forbud mod Roundup i erhvervsmæssig sammenhæng dårligt med en målsætning om at sænke CO2-udledningen.
Økologi er ikke klimavenligt
Et nyt engelsk studie viser, at hvis landmændene i England og Wales går over til økologi, vil udledningen af drivhusgasser stige med op til 56 procent.
Det er også værd at bemærke at FN's 17 verdensmål ikke taler om økologi, men om bæredygtig produktion. Det er denne bæredygtige, videnbaserede landbrugsproduktion, der skal fremmes til glæde, ikke blot for klimaet, men også for miljøet og fødevareproduktionens skyld.
På Chalmers Teknologiske Universitet i Göteborg har en gruppe internationale forskere undersøgt henholdsvis videnbaseret/konventionel og økologisk fødevareproduktions klimaaftryk og er, som en række andre internationale videncentre, nået til, at udledningen af klimagasser pr. kg. produceret vare er markant højere i økologien.
Det er således ikke økologien, der viser klimavejen.
Et Klimaregnskab
Fødevareminister Mogens Jensen har tidligere udtrykt ønske om, at alle landmænd skal lave et klimaregnskab. Det kan være det bliver et af de initiativer han tager i forbindelse med udmøntning af den nye klimalov.
Et retvisende og enkelt klimaregnskab er ikke så lige en sag. Det vil kræve en del forskning, før det kan lade sig gøre. Bæredygtigt Landbrug mener, der er en række forudsætninger, der skal være opfyldt.
Den første forudsætning for et sådant regnskab er, at det får to kolonner. Der skal være en kolonne både for opsamling og en kolonne for udledning af CO2.
Der skal være ret, rimelighed og faglighed. I de nuværende modeller for landbruget har man lagt ind, at 1 procent af den mængde kvælstof, der spredes ud på markerne, omdannes til lattergas. Tyske resultater viser, at det nærmere er 0,5 procent. Ser man på de tilsvarende beregninger for rensningsanlæg, er det blot 0,14 procent af kvælstoffet, modellerne lader omdanne til lattergas.
Det skal være en forudsætning, at klimaregler ikke betyder mindre landbrug og dermed en reduceret fødevareproduktion.
Regnskabet skal være til at håndtere for den enkelte landmand og det skal være frivilligt.
Og så skal det have mening i praksis. Vi har ikke brug for mere bureaukratibøvl blot for bureaukratiets skyld. Vi må kæmpe imod med næb og kløer.
Sammenfattende: Der skal mere viden på området. Reglerne skal baseres på faglighed og der skal lyttes mere til virkeligheden.
Faglighed i klimaet
En forudsætning for landbrugets støtte til en klimahandlingsplan er, at klimareglerne ikke betyder mindre dansk landbrug og dermed en reduceret fødevareproduktion. Det hjælper jo ikke at eksportere udfordringerne.
I Bæredygtigt Landbrug vil vi arbejde konstruktivt med at få den nye klimalov udmøntet og håber, at både fødevareministeren, miljøministeren og klimaministeren også i denne sag vil lytte til fagligheden og handle på virkelighedens præmisser.
