Regeringens nye klimalov skal både være til gavn for klimaet og styrke beskæftigelsen, samfundsøkonomien og konkurrenceevnen. Det står der i loven som netop er præsenteret.

Og det er afgørende, mener Anne Lawaetz Arhnung, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Klimaindsatsen skal understøtte grøn omstilling og ikke afvikle erhvervslivet. En indsats for klimaet skal følges med vækst, beskæftigelse og udvikling i hele Danmark. Vi glæder os over den afbalancerede brede aftale om den nye klimalov og ser frem til at blive inddraget i implementeringen. Vi arbejder allerede på højtryk for at nå vores vision om et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050, siger Anne Lawaetz Arhnung i en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

Klimaloven sætter et samlet klimamål på 70 procent i 2030, der skal opgøres som et gennemsnitsmål over tre år for at minimere udsving i enkeltår. Den tilgang bakker Landbrug & Fødevarer op om.

- For Landbrug & Fødevarer har det været meget vigtigt, at man har lyttet til Klimarådet og os, og at man ikke har fastsat sektorspecifikke mål, herunder et sektormål for landbruget. Lige nu har vi ikke et dækkende fagligt grundlag for at vurdere effekten af de forskellige klimaindsatser, og vi risikerer derfor at satse på de forkerte klimavirkemidler. Der er brug for fleksibilitet, så vi kan tilpasse udviklingen i takt med, at vi opsamler viden og får nye forskningsresultater. Sådan opnår vi den mest effektive indsats til gavn for både klimaet og samfundsøkonomien, siger Anne Arhnung.

I det hele taget er der, ifølge Landbrug & Fødevarer, flere gode elementer i klimaloven. Blandt andet partnerskaberne, et klima dialogforum samt et globalt fokus.

- Dansk landbrug er i konkurrence med hele verden. Derfor er det særligt vigtigt, at vi undgår en dansk enegang Danmark står for under en procent af verdens udledninger, og det er derfor helt essentielt, at vi løser klimakrisen på internationalt niveau, siger Anne Arhnung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrug & Fødevarer mener, at EU skal forpligtes til et højere klimamål frem mod 2030 for at undgå dansk enegang.

- Derudover er det vigtigt, at de nationale indsatser vurderes i forhold til en international effekt. Et dansk tiltag kan for eksempel have en lille national effekt på reduktion i udledningerne, men til gengæld have en stor global effekt, hvis tiltaget udbredes til andre lande. Det perspektiv skal medtages, når der iværksættes klimatiltag. Klimakrisen er et globalt problem, og der er brug for større udbredelse af nuværende og fremtidige danske klimaeffektive løsninger, hvis vi skal reducere verdens klimagasudledning.

- Derfor skal en klimalov netop baseres på partnerskab, koordination og internationalt udsyn, siger Anne Arhnung.