Finanslov sikrer to milliarder kroner til blandt andet udtagning af landbrugsjorder og baner vej for indsatser på landbrugsjorder, som skal sænke udledning af klimagasser. Flere lavbundsjorder kan tages ud af drift og erstattes med natur.

Nogle af Danmarks lavtliggende marker med stort udslip af klimagasser skal ikke længere dyrkes, men i stedet skal vandstanden hæves og overlades til naturen, så de kan blive hjemsted for vilde dyr og planter, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen har indgået en finanslovsaftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om at afsætte i alt to milliarder kroner frem mod 2030 til udtagning af landbrugsjorder med videre, som blandt andet skal finansiere, at kulstofrig landbrugsjord tages ud af drift og i stedet understøtter natur-, vandmiljø- og klimaformål.

- Nu kan vi stoppe landbrugsdrift på nogle af de jorder, som udleder store mængder klimagasser, og i stedet bruge jorden til gavn for natur og miljø - og ikke mindst får vi sænket CO2-udledningen. Det er samtidig et tiltag, både landbruget og Danmarks Naturfredningsforening har efterspurgt, så det giver rigtig god mening at give en mulighed for at få taget disse jorder ud af drift og få gjort dem våde igen, siger fødevareminister Mogens Jensen.

200 millioner

Der afsættes 200 millioner kroner årligt i 10 år (2020-2029) til udtagning af landbrugsjorder med videre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Udtagning af mange flere lavbundsjorder vil sænke landbrugets drivhusgasudledning, og er et vigtigt skridt i vores samlede målsætning om at nå 70 procent i 2030. Vi har store ambitioner for klimaet, og det har vi også for vores natur og miljø. Med de nye midler til udtagning har vi gode muligheder for synergi mellem indsatserne, så vi både hjælper klima, biodiversitet og vandmiljø på samme tid, siger miljøminister Lea Wermelin.