Der bliver ikke gjort nok i de store lande for at nedbringe udledningen af CO2.

Den globale udledning af CO2 fra fossile brændstoffer steg i år til et rekordhøjt niveau.

Det viser tal fra organisationen Global Carbon Project.

Kina står for størstedelen af verdens samlede CO2-udledning med 26 procent. USA følger efter med 14 procent, EU-landene med ni procent og Indien med syv procent.

Det skriver TV2 i en artikel.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Rapporten fra Global Carbon Project viser dog også gode takter, særligt for USA og EU. Både USA og EU-landene formåede i år at skære ned på deres udledning af CO2, mens Indiens udledning steg med meget mindre end forventet.

Den globale udledning af kul faldt desuden med 0,9 procent i 2019.

Til gengæld er det globale olie- og naturgasforbrug steget. Olie og naturgas forurener mindre end kul, men der er fortsat tale om fossile brændstoffer.

Det kan lyde positivt, men det er ifølge forskere ikke nok.

- Hvert år, hvor udledningen stiger bare en lille smule, gør det opgaven med at bringe den ned igen meget sværere, siger Glen Peters, der er forskningsleder i Centeret for international klimaforskning i Norge og som bidrog til rapporten, til The New York Times.